Nej tak til dyrere forældrebetaling i Vesthimmerland

Af: Signe Nøhr, Byrådsmedlem i Vesthimmerlands Kommune for De Konservative

Skal forældre i Vesthimmerland betale 3000 kr. mere for en vuggestueplads i 2024? Konservative i Vesthimmerland siger klart nej! Vi har for nyligt haft diskussionen i byrådet på baggrund af de statslige midler til minimumsnormeringer. Dem hilser vi velkommen, men vi savner en forståelse for, hvordan vi som byrådspolitikere er valgt til blandt andet at bestemme antallet af pædagoger, men ikke mindst prisen for forældrene. I dag betaler forældre 3140 kr. om måneden for en vuggestueplads og 2045 kr. for en børnehaveplads – den pris er lav, hvis vi sammenligner med andre kommuner. Det er vi stolte af, for vi prioriterer billige institutioner for vores børnefamilier. Med en af landets højeste skatteprocenter og et faldende befolkningstal, så skal vi forsøge at gøre det billigt og attraktivt for børnefamilierne. 

De røde partier vil nu tvinge os til at hæve forældrebetalingen for vores daginstitutioner og gøre det dyrere at være børnefamilie i Vesthimmerland. En vuggestueplads i 2024 ville ende med at koste 3.000 kr. mere om året. Det er mange penge, og hvis man samtidig har et barn i børnehave, så ville det koste yderligere og ende på over 4.500 kr. ekstra om året for børnepasning. Der er heldigvis et flertal i byrådet, der nu har besluttet, at vi i Vesthimmerland gør det på vores egen måde.

Den konservative gruppe i Vesthimmerland vil gerne snakke bedre normeringer, men debatten skal ikke begrænse sig til kun at handle om antallet af hænder, men kvaliteten af de hænder og de omgivelser vi har i Vesthimmerland

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: