Nedlæg ikke de små samfund

Norma Hinrup Andersen

Norma Hinrup Andersen

Af: Norma Hinrup Andersen, Gedsted

I Vesthimmerlands Kommune er man i øjeblikket i gang med en sparerunde, hvor besparelserne virkelig kommer til at koste de små samfund i kommunen.

Jeg er en af mange frivillige på Plejecenter Søndervang i Gedsted og i første omgang er mit store fokus at plejecentret bevares. Derfor er der sendt et brev til medlemmer af sundhedsudvalget (se læserbrev – Åbent brev til sundhedsudvalget – red)

Det er mit håb, at politikerne virkelig vil tage argumenterne i brevet med i overvejelserne af økonomiske, men mest af menneskelige hensyn.

Der er gang i mange ting i kommunen f.eks. svømmehal i Aars og en havneudvidelse i Løgstør og det er fint, både for et godt liv for kommunens borgere og for turismen.

Men i Ranum og Ullits har de gang i noget meget vigtigt, som vi alle bør støtte op om. Vesthimmerland Kommune ER en landkommune, de små samfund er kommunens DNA. Med alle de ”grønne” tanker der er i samfundet i øjeblikket, bør vores dejlige natur kunne udnyttes.

I fællesskab må vi kunne arbejde for, at befolkningstilvæksten kan ske overalt i kommunen, men det kræver, at de små samfund ikke nedlægges nu.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.