Neddroslet udgave af sportsugen

FARSØ: Det var en neddroslet udgave af Sportsugen, der i weekenden blev afholdt som Sportsweekend på Farsø Stadion. Neddroslingen gav også udslag i antallet af deltagere.

6 hold stillede op til familie, gade og firmafodbold på Farsø Stadion. Holdet her fra Sparekassen Farsø blev nr. 2.

Den ellers populære familie, gade og firmafodbold turnering blev, fredag aften, gennemført med blot 6 deltagende hold. Alligevel blev det til 2,5 times underholdende kampe på Farsø Stadion. Spændingen holdt lige til det sidste hvor Familien Brønnum og Sparekassen Farsø stod lige. Dysten blev afgjort på straffespark i Familien Brønnums favør.                       

Efter dysterne var afgjort på fodboldbanen, fortsatte en anden ved raflebordet. 14 deltog i rafleturneringen om den eftertragtede vandrepokal. For første gang var det en kvinde der slog alle de mandlige deltagere ud. Vinder blev nemlig Kathrine Krebs.  

Om lørdagen havde FUIK’s Golfturnering på golfbanerne i Hvalpsund, 20 deltagere. Her blev Per Bach Jensen vinder. Lørdag aften var 40 spillere samlet til sæsonafslutning i det opstillede telt på Farsø Stadion.  

FUIK’s Venner, som stod bag Sportsweekend er på banen igen til jul, hvor der vil blive holdt en stor indefodbold turnering i Dronning Ingrid Hallerne i samarbejde med Sparekassen Farsø. Turneringen blev afviklet for første gang sidste år og havde mange deltagende hold, hvilket ikke mindst skyldes, i sammenligning med andre turneringer, at der blev spillet på store mål.     Turneringen, som afvikles tæt op mod jul, vil komme til at gå over to dage – en dag for lokale hold og en dag for professionelle hold.   

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: