Natur Talenter uddanner sig til gusmestre

HVALPSUND: Natur Talenterne er for unge mellem 13 og 17 år, som gennem kurser tilegner sig kompetencer indenfor naturemnerne ”Vild Mad” og ”Naturens Wellness”. Efter endt kursus optages de på Natur Talentholdet, hvor der er mulighed for fritidsjob.

I søndags i forbindelse med Sundhedsugen havde Naturtalenterne lagt en af deres kursusdage i Hvalpsund. Her slog de sig ned med mobil sauna, isbad, æteriske olier og saunagus.

Hvor Vild Mad holdet har mest interesse fra drenge, så er wellness altså lige noget for pigerne.

Kurserne henvender sig til unge, som søger fællesskab i nye sammenhænge, og som ikke nødvendigvis er en del af det øvrige foreningsliv – og måske føler sig ensomme eller mistrives.

Når de unge har gennemført kurset, vil de igennem et nyt fællesskab have tilegnet sig nye kompetencer og naturfærdigheder, som kan sættes i spil i fritidsjobs hos bl.a. Naturekspeditionen og UngVesthimmerland, men også hos kommunens foreninger. Talenterne kan nemlig efter endt kursus bookes til forskellige arrangementer i foreningerne. Dette er mod betaling, som dækker løn, indkøb og udstyr

Naturvejleder Karin Winther som har været initiativtager til Naturtalenterne sammen med Vesthimmerlands Kommunes SSP medarbejdere og Ungdomsskole fortæller, at det at de unge har et ansættelsesforhold, får dem til at udvikle sig kolosalt med opgaven. De kommer ud af deres skal, og bliver dem der kommer med noget i stedet for, at skulle have noget.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.