National fagprøvehæder til lokale Kop & Kande elever

FARSØ/ AARS: Forleden var butiksleverne Rikke Kjeldgaard Kristensen fra Kop & Kande, Farsø og Nicklas Elgaard Hansen fra Kop & Kande, Aars sammen med deres chef og indehaver af Kop & Kande i Farsø og Aars, Jørgen Højrup Jensen, inviteret til uddelingen af Dansk Erhvervs og HK Handels fagprøvepriser 2021 på Børsen i København.

Og det var en helt særlig anledning. For de to butikselever var blevet udvalgt blandt 3500 fagprøver på landsplan, begge sågar blandt de 10 bedste.  

Begge havde i deres fagprøver særlig fokus på digitalisering og bæredygtighed – udover stærk faglighed og stort engagement. Det førte Rikke Kjeldgaard Kristensen fra Kop & Kande, Farsø til en flot delt 4. plads og Nicklas Elgaard Hansen fra Kop & Kande, Aars til en meget flot 3. plads, hvor der fulgte en check på 15.000 kroner med i prisen.

Det var Handelsfagskolen i Odder og faglærer Morten Hedegaard Mortensen, der havde indstillet de to elever til fagprøveprisen.

Med på Børsen var også Kop&Kandes direktør Peter Therkelsen, samt driftchef Claus Thykjær. De havde medbragt en check til både Nicklas og Rikke på hver 5.000 kroner for deres flotte præstation i forbindelse med deres fagprøver.

– Vi sætter stor pris på at have så stærke kræfter i vores kæde. Tak for at bringe ny energi og et skarpt engagement til fremtidens Kop & Kande, Nicklas og Rikke, lød det anerkendende fra Peter Therkelsen. 

Men ikke mindst, er isenkræmmer Jørgen Højrup Jensen, Kop & Kande Farsø og Aars  ovenud stolt og glad for sine elevers bedrifter, og for at kunne være til stede ved prisoverrækkelsen, dele deres glæde og give dem et ekstra klap på skulderen.     

Med 33 år i isenkrambranchen har Jørgen Højrup Jensen længe arbejdet med elever. Og det vil han blive ved med, for ifølge ham bidrager de med noget uvurderligt.  De kommer med unge friske øjne, nye vinkler og med en energi, der gør op med ’det plejer vi at gøre tænkning’    

Såvel Rikke og Nicklas føler de et kommet til rette branche, og nu står målet klart for dem begge, nemlig at have deres egen Kop & Kande butik.   

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: