FANDRUP: En lang række naboer på Dammergårdsvej mellem Fandrup og Ullits er gået sammen om investeringen i en Hjertestarter.
En af initiativtagerne Siggi Sigurdsson, som er selvstændig erhvervsdrivende på Dammergårdsvej ligesom mange af sine naboer og derfor opholder sig meget på sin matrikel, fortæller: Vi bor jo mange minutter fra Farsø og Ullits, og i en nødsituation er tiden jo meget vigtig.
Hjertestarteren hænger på Siggi Sigurdssons ejendom på Dammergårdsvej 54, som er ca. halvvejs på Dammergårdsvej og derfor vil være hurtig at hente, hvis han da ikke lige selv er hjemme og kan bringe starteren frem til personen med hjertestop.
Men han er langt fra at være alene om initiativet omkring hjertestarteren og derfor er naboerne i gang med at danne en forening, der bl.a. også har formål, at så mange som muligt i lokalområdet kan rykke ud med hjertestarteren og yde den vigtige førstehjælp