Henrik Terp, Aars, Kandidat til Regionsrådet i Nordjylland og Byrådet i Vesthimmerlands Kommune (A)
Når man har prøvet at være patient, ved man, at forskellen på et godt og et dårligt forløb sjældent handler om udstyr eller tal. Den handler om mennesker.
Om den sygeplejerske, der tager sig tid til at forklare, den sosu, der ser bekymringen i øjnene, eller den læge, der ringer tilbage, fordi noget ikke føltes rigtigt.
I dag mister vi for meget af den omsorg, når systemerne tager over. Det lokale og det regionale sundhedsvæsen arbejder hver for sig, selv om borgerens liv hænger sammen.
Når man bliver udskrevet, stopper ansvaret ikke – det flytter bare adresse. Og her opstår kløften, hvor mennesker falder imellem.
Jeg stiller op til både kommunal- og regionsvalget, fordi jeg tror på, at vi skal bygge bro netop dér. Den kommende sundhedsreform flytter flere opgaver tættere på borgeren, men det kræver, at kommunerne og regionen løfter i flok. Ellers flytter vi kun ansvaret og ikke omsorgen.
Et sted som Farsø Sygehus viser, hvordan nærhed og faglighed kan gå hånd i hånd.
Her oplever mange patienter en tryghed, som minder dem om, hvorfor sundhedsvæsenet i Danmark fungerer. Det gør det, fordi vi har dygtige og engagerede mennesker, der brænder for deres arbejde.
Den oplevelse skal vi tage ved lære af. Ikke for at sætte hospitaler op mod hinanden, men for at vise, hvad der sker, når kultur, tillid og samarbejde får lov at gro.
Samtidig skal vi huske, at den indsats, der hver dag ydes i hele sundhedsvæsenet, fortjener stor respekt og anerkendelse.
Det er ikke menneskerne, der mangler vilje eller omsorg – det er systemet, der ikke altid passer til de mennesker, der er i det.
Vi skal skabe den sammenhæng, som både patienter og personale efterspørger.
Det skal være tydeligt, hvem der følger borgeren, når én behandling slutter, og en ny begynder. Og det skal være trygt for medarbejderen at tage ansvar på tværs af systemgrænser.
Lighed i sundhed handler ikke kun om, hvem der får behandling, men om, hvordan vi møder hinanden – og om vi som samfund har viljen til at tage fælles ansvar.
Omsorgen må tilbage som det fælles fundament, både lokalt og regionalt.
Jeg stiller op, fordi jeg ved, hvordan det føles at sidde på den anden side af systemet.
Fra patient til politiker – for et sundhedsvæsen, hvor omsorgen følger mennesket hele vejen.