Af: Lene Ladegaard, Farsø, Byrådskandidat for Venstre til KV25
Når der netop er sat 875.000 kroner af på budgettet for 2026 til at renovere området omkring Farsø Sø, synes jeg, det er oplagt samtidig at overveje at etablere et offentligt toilet ved søen.
Farsø Sø er et af byens mest populære samlingssteder. Her mødes dagplejere, skolebørn, motionister, ældre og mange andre for at gå tur, lege, fiske, kælke eller bare nyde omgivelserne.
Et offentligt toilet ville gøre området både mere brugervenligt og imødekommende for alle.
Et toilet er måske ikke det mest spændende at klippe snoren til – men når man skal, så skal man!

