Når magt og profit trumfer natur og fællesskab

Laila Lindblad

Laila Lindblad

Af: Laila Lindblad, Mølgårdsvej 85, Havbro

Det er vigtigt at konkretisere nogle ting inden kommunalvalget 2025 angående biogas, Power to X, vindmøller og solceller.

Lovene ændres, dispensationer gives, fredninger ophæves, naboer og natur tromles – til gengæld bliver vi spist af med bord/bænkesæt, udkigstårn og håndører.

Er det sådan vi ønsker for at bo i en kommune?

Gør vi ikke noget som borgere- så vil det blive sådan for Vesthimmerlands kommune og vi vil blive stavnsbundet i kommunen. Dette berører os alle, uanset om vi bor på landet eller i byen.

I disse år ser vi, hvordan gårde og bygninger efterlades og er menneskeforladte. Ikke fordi de er ubeboelige, men fordi BioCirc (også kaldet opstillere og projektmagere) opkøber ejendomme uden hensigt om at bruge eller bevare dem. Formålet er ikke udvikling, men magt; færre naboer, færre gener og plads til egne planer.

Denne “geniale ide” er ikke grøn omstilling som det påstås. Den “geniale ide” er et kynisk regnskab.

En plan, hvor natur og lokalsamfund ofres for hurtig gevinst, kommunen og BioCirc har sammen opbygget et indgroet egoistisk mindset, hvor de ser muligheder i at narre den mindre kloge og udnytte, at der i denne tid gøres alt for at befolkningen til at tro på, at solceller og vindmøller er eneste vej frem, når der skal tænkes grøn omstilling, for vores fælles fremtid.

De solceller og vindmøller vil ligge tæt på landsbyerne og ejendomme, hvor de skæmmer landskabet, jager dyrelivet væk og presser biodiversiteten. Når naturen først er udpint, bliver det lettere at bane vejen for endnu større projekter og endnu flere indtægter.

Men det er en utrolig høj pris at betale, når gårdene står tomme, mister landområderne liv. Huse der kunne rumme familier og unge par og fællesskaber, forfalder på få år.

Hvor der før var småsamfund med børn, foreningsliv og fritidsliv, bliver nu blot stilhed og forfald.

Det bidrager til affolkning og dermed forsvinder også forudsætningerne for lokale arbejdspladser, butikker og virksomheder.

På kort sigt, bliver huse på landet meget svære at finde interesserede køber til.

Ejendomsmæglere kan ikke længere bruge ordene som: ”Få tid til rekreation og bo i meditative omgivelser ved åbne marker og i landlige omgivelser, Højt til himlen, herlighedsværdier” o.s.v. 

Samtidig ser vi forringelser af natur og landskab. Store vandhuller og remiser, som i generationer har været levested for råvildtet, fugle, padder og insekter forsvinder eller reduceres til ubetydelighed. Disse ellers fredede remiser bliver fyldt op med definérbar materiale (nedrivnings skrot fra husene og deslige) og dækket med jord, som bliver kørt til ad flere omgange, ene og alene med henblik på at få plads til så mange solceller, transformer stationer og vindmøller som muligt. Som om naturen blot er et teknisk underlag for profitmaskineriet.

Det berører os alle, uanset om vi bor på landet eller byen.

Byboerne bliver også ramt. De er også afhængige af et sundt landskab. Naturen leverer ren luft, rent drikkevand, bestøver vores afgrøder og beskytter mod oversvømmelser. Når marker udpines og biodiversiteten reduceres, svækkes vores modstandskræft mod klimaforandringer.

Vi må ikke lukke øjnene for at BioCirc, som vil opstille vindmøller, solceller, PtX m.m. samt nogle lokalpolitikere IKKE vil borgerne, naturen og vildt dyreliv (også de fredede) noget godt.

Det er ikke til at holde ud at politikere, som burde og har pligt til at vide bedre, fuldstændig lukker øjnene og holder sig for ørene og aktivt undgår at tage denne væsentlige diskussion om at det vil destruere så meget natur, dyreliv og mennesker. De vil bare have mere og mere og de skal have det hurtig, uden at tage hensyn til alle problematikkerne.

Naturen går tabt i dette her og tilliden fra borgerne til systemet går tabt i dette her. Det rokker ved de fundamentale værdier. Vi borgere er simpelthen nødt til at kræve skriftlige garantier fra politikerne om VE-politik før man stemmer på dem, vil de ikke det, så er der helt sikkert “Ugler i mosen”.

Lad jer ikke narre til at stemme på en politiker, der i sidste valgperiode har arbejdet for diverse VE- projekter. De vil temmelig sikkert fortsætte i samme retning de kommende 4 år, hvis de bliver valgt ind igen.

Er man i tvivl om de “nye” som stiller op til kommunalvalget, så er det vigtigt at kigge på hvad partiet i kommunen står for, for det er som regel partiet der bestemmer i sidste ende.

Man har også mulighed for at se hvad politikerne, som sidder i byrådet nu, har stemt. Det kan ses på kommunens hjemmeside under møder og referater.

Det må ikke handle om hurtige penge og statstilskud. Det skal handle om vores fælles fremtid, og det ansvar kan ingen købe sig til.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.