FARSØ: – Nu siger kalenderen september og vi er i Musikcafeen klar med efterårets program, lyder det fra formand for Musikcafeen, Else Berthelsen.
Allerede i næste uge får Musikcafeen besøg af Peter West, Kristian Rusbjerg og Louise Espersen. De vil underholde med en blanding af festlige og smukke Peter West sange, velklingende guitarspil, Kristians Rusbjergs fantastiske harmonika og Lene Espersens smukke stemme.
Oktober byder på De galvaniserede Leoparder. 4 modne mænd der spiller irsk, skotsk, amerikansk og vendsysselsk musik i den mest populære ende af folkemusikken. Muntert, festligt og velklingende.
Det sidste arrangement, som er i november, bliver med Kim Larsen og Gasolin sange leveret af Munch og Broderskabet. De er blandt de allerbedste coverbands i Danmark til at fortolke den musik.
Alle arrangementer foregår på Hotel Farsø og starter med en let ret mad.
/cf

