test

Motorcykler indtager midtbyen

FARSØ: Det er forår og tid til at lufte den to-hjulede. Og her er der altså ikke tale om slagsen der føres frem ved pedalkraft, men derimod de blankpolerede maskiner med mange hestekræfter.

Motorcykler og guitaristen Jesper Flarup spiller op lørdag den 1. maj på hver sin måde, hvor der også vil være mange forårsaktuelle tilbud at hente i butikkerne til nedsat pris.

FARSØ: Det er forår og tid til at lufte den to-hjulede. Og her er der altså ikke tale om slagsen der føres frem ved pedalkraft, men derimod de blankpolerede maskiner med mange hestekræfter. 

Næstkommende lørdag rykker et pænt antal af Farsø MC’s medlemmer ind på Store Torv i Farsø Bymidte med deres maskiner for at vise dem frem. Udstillingen er arrangeret af Farsø Handelsstandsforening i samarbejde med Farsø MC, der også opfordrer alle andre med motorcykel til at dukke op på udstillingspladsen.

Der vil være tale om en udstilling af både de klassiske slags, såsom Harley Davidson, men også de hurtige og moderne japanske og tyske modeller med masser af hestekræfter.

Sammen med udstillingen vil man også kunne lægge øre til sangeren og guitaristen Jesper Flarup, der vil underholde med den musik, der passer til arrangementet. Der vil også være salg af grillmad og drikkevarer på udstillingspladsen.. 

Ud over motorcykler vil der også på dette tidspunkt være Forårsgriller i Farsø’s butikker. Det betyder at de aktuelle forårsvarer er hentet frem og at der sågar er lettet på prisen på en del af dem.

De gode forårsgriller tilbud er annonceret i den særlige avis, som er ilagt Farsø Avis i morgen og tilbuddene vil allerede være gældende fra på torsdag, hvor motorcykeludstillingen finder sted på lørdag. 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: