HOT SOMMER: Motorcykler indtager midtbyen

FARSØ: Som mange måske har bemærket, så er det ikke helt tilfældigt hvilke udstillere der findes i midtbyen i forbindelse med Hot Sommer mandagene.

Det er nemlig lokale klubber som har rigtig mange lokale medlemmer, der har interesse for bl.a. motorcykler, veterantraktorer og veteranbiler. 

På mandag vil ca. 50 motorcykler blive udstillet i Farsø Midtby i forbindelse med ”Udeliv”, som det må siges at være, når man kører motorcykel.

Det er de lokale klubber CUI Riders, Farsø MC Klub og Lonely Trikers fra Farsø og MC Smedien fra Hvalpsund som indtager midtbyen.

Hvis det ikke lige var sommerferie, ville de være kommet med betydelig flere motorcykler, ligesom man år efter år ser det, når klubberne – som en fast tradition, kører fællestur i lokalområdet skærtorsdag og mødes på Havnepladsen i Hvalpsund.    

Men der bliver rigtig mange flotte ”cykler” at se langs fortovene i den afspærrede midtby på mandag og ejerne er stolte af at vise dem frem.

Der vil være tale om en udstilling af både de klassiske slags, såsom Harley Davidson, men også de hurtige og moderne japanske og tyske modeller med masser af hestekræfter.

Så kom og kig!     

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: