test

Motionsløb i Myrhøj idag

MYRHØJ: I dag søndag lægger de markerede stier i og omkring Myrhøj plantage terræn til motionsløb, et ½ maraton og et maraton.

Idag er der god mulighed for at få rørt sig på stierne i Myrhøj plantage, når Himmerlands Løbet finder sted med en rute på 8. km, et ½ maraton og maraton. Her ses sidste års vinder af maraton distancen i Himmerlands Løbet, Peter Harritsø

Himmerland Forsikring, der ejer plantagen, er hovedsponsor og står for startgebyr, medaljer og præmier til deltagerne.

For 5 år siden købte Himmerland Forsikring naturperlen Myrhøj Plantage. Det har fra første dag været ledelsens ønske, at mange vil besøge plantagen og få en naturoplevelse.

– Derfor indgik vi en aftale med Farsø Tri og Trim, om hvert år at afholde motionsløb i Myrhøj Plantage, fortæller den lokale assurandør Claus Pedersen fra Himmerland Forsikring.

Vesthimmerlands Cup, som i år afvikles for 4. gang, består af 10 motionsløb. Alle løb er jævnt fordelt over de kommende måneder og alle løb er geografisk beliggende i kommunen. Himmerland-Løbet i Strandby bliver således det første løb i serien.

I hvert løb kan der scores point. Der scores point efter placering, men også blot for at deltage. Efter hvert løb tælles pointene sammen og lægges ind på Cuppens hjemmeside. Når alle 10 løb er afviklet, det sidste i september, kåres Vesthimmerlands Kommunes uofficielle mester i motionsløb.

–  Det er altid spændende at støtte eliten, som vi gør det i kraft af cykelholdet ”Team Concordia Forsikring Himmerland” og det vesthimmerlandske eliteinitiativ inden for håndbold ” Team Vesthimmerland, men vi vil selvfølgelig også gerne gøre noget positivt for motionisterne. Vi har derfor valgt, at betale startgebyret til alle, som ønsker at bevæge sig ud i det naturskønne område, slutter Claus Pedersen, assurandør hos Himmerland Forsikring.

Fakta om Himmerlands løbet:
Arrangementet – de lange distancer – afholdes for 10. gang.
De sidste 3 gange med Forsikringsselskabet Himmerland som sponsor.

Himmerlandløbet – den korte distance – afholdes for 5. gang. – med Forsikringsselskabet Himmerland som sponsor.

Sidste år deltagerrekord med over 300 deltagere i alt på de 3 distancer

Ruten:
Ruten for Marathon og  ½-marathon er den samme, med en ekstra lille sløjfe på den hele marathon. Ruten for 8 km udgør de første 4 km og sidste 4 km på ½-marathon ruten

Hele strækningen er i et naturskønt område, fortrinsvis skov, men også lidt hede og arealer med gravhøje er en del af turen rundt i Uhrhøje og de tilstødende plantager.

Ruten på de lange distancer  er sammensat af ca. 2 km asfalt fra Strandby Skole til Uhrehøje Plantage. Herefter er det skov-, grusveje og skovstier, en rundstrækning på ca. 18 km. For til sidst at slutte med ca. 2 km. asfalt tilbage til Strandby Skole. Deltagere i marathon skal gennemføre rundstrækningen i skoven 2 gange. 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: