Morgensang hos købmanden

VESTER HORNUM: Som del af Kulturugen AHA indfandt elever fra 4. til 9. klasse på Vester Hornum Skole sig her til morgen hos Min Købmand.

Det var ikke for at handle morgenbrød, men for at synge dagen godt i gang.

De 65 elever, lærere, forældre og kunder stuvede sig ind imellem hylder og kølediske og snart lød der tre sange som alle elever kendte og kunne synge med på. Akkompagneret af musiklærer Ulla Gatten på klaver, blev der sunget ”Livstræet”, Lars Lilholts ”Kald det kærlighed” og Benny Andersens ”Barndommens Land”.   

Efter de tre morgensange var der en belønning fra købmandsparret Michael og Sonja – i form af juice, pizzaslice og flødeboller.

Onsdag morgen var det de yngste elever fra 0-6. klasse der lagde vejen omkring købmanden til morgensang. Fredag morgen er det alle skolens 115 elever der møder op den lokale købmandsbutik.   

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.