Mindelunden og spejderhuset

FARSØ: Umiddelbart efter befrielsen den 5. maj 1945, blev der lokalt i Farsø taget initiativ til, at der skulle opføres en form for mindeanlæg til ære for de to lokale frihedskæmpere, og spejdere, Chr. Ulrik Hansen og Per Sonne, som begge døde for tysk hånd under besættelsen.

Anledningen var en gave fra en anonym giver, og herefter blev der samlet penge ind, således at der kunne bygges en Mindelund og et spejderhus på bakken ovenfor. Byggeriet stod færdig til indvielse i efteråret 1948, og fra det efterfølgende år og frem til i dag, har de spejderne afholdt en mindeparade for at markere den 4. maj og mindes den to lokale frihedskæmpere.

Det smukke, stråtækte spejderhus står næsten, som da det blev indviet. Gennem årene er huset holdt vedlige og moderniseret med nænsom hånd og i respekt for det oprindelige udseende. Der er dog sket ændringer, et grupperum er erstattet af et lille køkken, og der er et moderniseret toilet- og baderum. På overetagen er tre små grupperum lagt sammen, så man har et stort lokale, der er mere funktionelt, da man tidligere skulle igennem det ene rum for at komme til det andet. Stråtaget er skiftet flere gange, senest i december 2018, hvor man kunne afslutte et projekt, som det lykkedes at finansiere gennem bidrag fra private og fra organisationer og fonde.

LÆS TEMAET i Farsø Avis om 75-året for Danmarks befrielse 1945 her

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: