Af: Søren Dolmer, Radikale Venstre, Spidskandidat Vesthimmerland
Radikale i Vesthimmerland sætter mennesker før vindmøller. Vi er derfor imod opsætning af flere vindmøller i Nørrekær Enge.
Vores holdning er at grøn energi ikke må blive på bekostning af de mennesker, som bor i lokalområdet.
Grøn energi og bæredygtige energiløsninger skal fortsat prioriteres højt i kommunens bygninger af hensyn til miljøet og økonomien, men vindenergi fra kæmpemøller på land er ikke en bæredygtig løsning efter vores opfattelse.
Vindenergi er en af billigste og mest energieffektive grønne energiformer. Derfor er de også særdeles attraktive at opstille for energiselskaberne, hvilket afspejler sig i de urimelige summer lodsejerne bliver betalt på de små jordlodder møller placeres på. De store vindmøller har imidlertid en voldsom miljøpåvirkning i form af lavfrekvent støj og lysgener. Desuden og ikke mindst er 150 meter høje vindmøller synsmæssigt et for voldsomt indgreb i vores skønne og åbne natur. Derfor er man naturligt nok i et lokalområde som Nørkær Enge på barrikaderne, når et multinationalt selskab som Vattenfall proklamerer, at de vil udvide vindmølleparken med yderligere 40 store møller.
De store vindmøller skal efter vores opfattelse opstilles i store vindmølleparker langt til havs gerne til erstatning af olieboreplatformene. Vi Radikale går ind for, at Danmark skal være førende i grøn energi fra havvindmøller. Teknologien findes og vi er Danmark førende i udvikling og produktion af havvindmøller, det skal vi satse offensivt på. VI skal være ”Havvindmølle Sheiker i Danmark.