Masser af grønne traktorer til skue i Haubro – FOTOS

HAUBRO: Haubro Klassisk og Veterantraktortræf har efterhånden været afholdt nogle gange, men aldrig har der været samlet så mange grønne traktorer – og her tales altså om mærket Deutz, til udstilling samme sted i Danmark.

135 Deutz traktorer udstillet i Haubro
Hele 135 ud af de ca. 225 traktorer, der var på udstilling i Haubro var Deutz traktorer. Den ældste en årgang 1940 og den nyeste en spritny årgang 2024. Der var således god mulighed for at se hvordan dette mærke har udviklet sig gennem tiden.

Men der var også mange af dem. 135 stk. helt præcist som gjorde det til Danmarks hidtil største Deutz udstilling.

Hvorfor altid ”de røde” og ”de blå” ?
Årsagen til at valget i år faldt på en særudstilling med Deutz traktorer var at Anders Kristian Nielsen og Allan Christiansen, der begge er ejere af flere Deutz traktorer, efterhånden var ved at være trætte af traktorudstillingerne rundt omkring kun gik på røde (Bukh, Volvo og Massey Ferguson) og de blå (Ford).

Efter veterantraktorudstillingen i Messecenter Vesthimmerlands i januar, hvor der igen var fokus på Ford og Massey Ferguson, satte de to sig for at lave en Deutz udstilling. De gik i gang med masser af telefonopkald. Desværre blev Allan Christiansen syg en måned efter arbejdet var gået i gang, men de blev enige om at Anders Kristian Nielsen skulle fortsætte opringningerne med henblik på at samle traktorerne til udstillingen i Haubro. Og imponerende 135 stk. blev det altså til.

De grønne traktorer af mærket Deutz var i den grad i fokus i weekendens traktortræf i Haubro.

-Jeg kunne godt have fundet flere, hvis jeg havde haft mere tid, fortæller Anders Kristian Nielsen fra Guldager, men det er trods alt den hidtil største udstilling af Deutz traktorer i Danmark.

Anders Kristian Nielsen fra Guldager havde kontaktet de mange ejere af Deutz traktorer fra Nord- og Midtjylland for at invitere dem til Haubro. Her ses han ved en af sine egne Deutz traktorer en model 7008 fra 1974 som han skal til at sætte i stand. Han har i alt 7 Deutz traktorer. Den ældste er fra 1956.

Ældste traktor årgang 1940
Deutz er et tysk mærke, som blev fabrikeret i Köln. Den første Deutz traktor blev produceret i starten af 1920’erne. Den ældste Deutz traktor på udstillingen i Haubro var Søren Jensens fra 1940. Traktoren har han købt i Tyskland og selv restaureret den. Det er en af de sidste modeller inden produktionen blev lukket ned under 2. verdenskrig, da jern skulle bruges til at producere krudt og kugler fremfor traktorer.

Søren Jensen fra Sterup havde den ældste Deutz på udstillingspladsen, nemlig denne, en årgang 1940 med 11 HK og vandkølet. Traktoren er købt i Tyskland og er gennemrestaurereret.

Dampmaskiner
Ud over Deutz traktorer bød udstillingen i Haubro også på dampmaskiner. Man kunne således både se en dampmaskine og damptromle i drift.

Haubro Traktortræf bød også på to dampmaskiner som kunne ses i drift.

Flere traktorer endte på ”Bremsen”
Med til traktortræffet hører også ”bremsen”. Det er muligheden for at få målt hvor mange hestekræfter ens traktor har. Mange traktorer er blevet tunet eller har fået skiftet sin motor, så mange ejere reelt ikke ved hvor stor trækkraft ens traktor har. Men det var der altså mulighed for at få målt i Haubro.

Flere af de gamle traktorer endte også på ”bremsen”, altså hvor man kan måle motorens effekt altså hestekræfter.

Vejret var i øvrigt ikke det bedste over de to dage træffet varede. Kun formiddagene holdt tørvejr, så besøgstallene fra de tidligere år, hvor vejret var betydeligt bedre, holdt ikke helt.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.