Masser af friluftsaktiviteter i DDS Farsø

FARSØ: Efter en sommerferie, som bl.a. har budt på en stor lejr i Norge for gruppens ældste spejdere, er de blå spejdere i DDS Farsø nu klar til at tage hul på et nyt og spændende spejderår.

Gruppen modtager børn og unge fra 0. til 9. klasse, som har lyst til et aktivt friluftsliv med masser af spændende oplevelser og udfordringer i et stærkt fællesskab. Gruppen holder til i det smukke spejderhus ved søen, men ofte er spejderne på ture til skov og strand, hvor der klatres eller sejles i kano og kajak. De seneste år har det været populært at sove i shelters, hvilket bl.a. har betydet, at spejderne har været på sheltertur én gang om måneden, sommer og vinter.

De kommende måneder kommer til at byde på masser af aktiviteter i naturen, og der skal også tages “mærker”, som er en meget populær aktivitet i gruppen, som i efteråret også arrangerer en fælles gruppetur, som altid er et stort hit – både for ledere og spejdere.

Næste sommer kan gruppens medlemmer se frem til igen at være med på den store Spejdernes Lejr, som finder sted i nærheden af Roskilde i sommerferien.

Har man lyst til at snuse til stemningen hos DDS Farsø er alle velkomne til at komme og være med.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.