ERTEBØLLE: Som ligestillingsminister især, men også som digitaliseringsminister, så er der virkelig noget at tale om på en Grundlovsdag om frihedsrettigheder.
Det glæder derfor arrangørerne af det traditionsrige Grundlovsmøde på Bjerget, at Marie Bjerre, har taget imod deres invitation om at tale i Ertebølle den 5. juni.
Ertebølle Samvirke håber på rigtigt godt fremmøde, godt vejr og en rigtig hyggelig eftermiddag på Bjerget. Efter ”Bjergmødet” kan en dejlig gåtur i området anbefales.
Arrangør Ertebølle Samvirke består af de tre partnere Ertebølle Borgerforening, Ertebølle Strand Camping og Stenaldercenter Ertebølles Støtteforening.