Mange flere medlemmer i idrætsforeningerne i Vesthimmerland

VESTHIMMERLAND: Idrætsforeningerne i DGI og DIF i Vesthimmerlands Kommune gik frem med 1.614 medlemmer i 2022.

På landsplan er der flere medlemmer i idrætsforeningerne end nogensinde før.

I to år stak coronapandemien en kæp i aktivitetshjulet, men i 2022 kom idrætsforeningerne for alvor tilbage. Også når det kom til antallet af medlemmer.

Faktisk kom foreningerne i DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF) så stærkt tilbage, at de på landsplan nu har flere medlemmer end før coronapandemien. De netop offentliggjorte medlemstal for 2022 viser således, at idrætsforeningerne havde en samlet fremgang på 110.878 medlemmer i forhold til året før og dermed kom op på 2.339.654 medlemmer – det højeste antal nogensinde.

Også i Vesthimmerlands Kommune var der i 2022 fremgang i idrætsforeningernes medlemstal. Stigningen lyder på 1.614 flere medlemmer, så der nu er 19.579 medlemmer i kommunens idrætsforeninger.

Stigningen i antallet af medlemmer betyder, at foreningslivet ligger 900 medlemmer over niveauet i 2019 – og det er især fitness, fodbold og svømning, der oplever øget tilgang. Andre idrætter, der også har en stigende kurve, er dans og musik, gymnastik og golf.

Ser man nærmere på alder og køn i Vesthimmerlands Kommune, er fremgang over hele linjen. Højdespringeren er de 25-38-årige, der nu tæller 23,3% flere medlemmer end i 2021 og 450 flere foreningsaktive udøvere end i 2019. Børn i alderen 0 – 6 år er også blevet markant flere i foreningerne med 13,2%, sammenlignet med 2021. Fremgangen gælder både mænd og kvinder.

I Vesthimmerlands Kommune er formanden for Kultur- og Fritidsudvalget Per Nyborg og formanden for Fritidsrådet Poul Erik Pedersen enige om:

-Det er enormt glædeligt at se, at medlemmerne igen er vendt tilbage til idrætsforeningerne efter corona. Der er især 3 ting i den nye medlemsopgørelse vi hæfter os specielt ved: 1) Vesthimmerlands Kommune er gået frem med næsten 9% i antal medlemmer, hvor det på landsplan ligger på ca. 5%. 2) forældre årgangen 25 til 38-årige er gået frem med hele 25%. Den har været virkelig savnet i mange foreninger 3) Fremgangen gælder både for kvinder og mænd. Nu må vi bare fortsætte med at understøtte de mange ildsjæle vi har i Vesthimmerlands Kommune, så vi kan fastholde medlemmerne og bygge på.

Samarbejdet med kommuner, idrætsforeninger og andre partnere fortsætter, og DIF og DGI vil skubbe på for at få endnu flere med i foreningernes fællesskaber. Foreløbigt er der glæde over den flotte fremgang i 2022, hvor idrætter som fitness og svømning var med til at trække den samlede medlemsfremgang op.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.