Man undres……..

Steen Kasper Pedersen

Steen Kasper Pedersen

Af: Steen Kasper Pedersen, Aggersundvej 100, 9600 Aars

Politikerne har lige nu travlt med alle mulige tiltag for at reducere CO2-udleningen, men her i Vesthimmerlands Kommune har Teknik & Miljøudvalget valgt at frede og samtidig belønne en stor CO2-udleder, nemlig Nordjysk Faldskærmsklub.

De har givet tilladelse til dobbelt så mange operationer (hhv. en start eller en landing) i weekenden, fra antallet 40 til 80, samt 2 aftner om ugen – hvor lift-antallet er frit til kl. 22 eller til solnedgang – i stedet for at slutte, som tidligere, kl. 19 – hvorfor?

Det er vel efterhånden slået fast at det er de menneskeskabte udledninger der er skyld i de mange klimakatastrofer, og alle skal bidrage til mindre udledning, så derfor er det med undren vi ser, og især hører faldskærmsflyet 15 til 20 timer, mere eller mindre konstant, brøle i nærområdet hver weekend når der er godt vejr. Der udover er konstant larm også årsag til diverse hjerte-/karsygdomme og dermed en for tidlig død.

Borgergruppen omkring flyvepladsen har sort på hvidt, at gruppen skulle høres hvis faldskærmsklubben skulle øge springaktiviteten, men det blev fuldstændig negligeret – hvorfor?

Og så til lidt økonomi, jeg har flere gange efterlyst et regnskab for flyvepladsen, men endnu aldrig fået det udleveret, jeg ved at faldskærmsklubben giver 1600-1700 kr. årligt for at benytte pladsen, og på et tidspunkt var der ikke ét eneste medlem bosat i Vesthimmerlands Kommune, så der kommer mange biler kørende langvejs fra for at springe på pladsen – med deraf øget CO2-udledning.

Så hvis alle springaktiviteterne blev nul-stillet vil jeg gerne fordoble dét beløb klubben betaler for at benytte pladsen – altså 3600 kr. årligt – så længe jeg bor hér på matriklen.

Det er en win-win situation; stærkt reduceret CO2-udledning – væsentlig reduceret støj og flere penge i den slunkne kommunekasse.

Med håb om der er nogle ansvarlige politikere der vil handle og ikke bare snakke.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: