Mærk stemningen fra de go’e gamle dage

FARSØ: Dette er temaet for årets julemarked hos Farmas, som finder sted idag.

Ja, det vil nok vække opsigt på Farmas julemarked på fredag!. Farmas kan i år fejre 70 års forretningsjubilæum, og derfor har personalet nostalgisk ladet sig inspirere af Matador serien fra fjernsynet for markere jubilæet.

Julemarkedet er traditionelt en kombination af det moderne tekniske, det faglige, det sociale og det hyggelige. I år tilføjes markedet dog med et ekstra element, nemlig nostalgi.

Farmas blev grundlagt 1941 under navnet Farsø Maskinværksted, og kan dermed i år fejre sit 70 års forretningsjubilæum. Derfor vil julemarkedsudstillingen i år være inspireret af den tidsalder og lidt nostalgi, der normalt giver smil på læben.

Den populære TV serie Matador fandt sted netop omkring 1941, og derfor har det været nærliggende for Farmas personale at lede i garderoberne og lade sig inspirere af påklædningen på det tidspunkt. Desuden vil man kunne opleve tidernes skift med hensyn til trækkraft inden for landbruget: hesteforspand, veterantraktorer og nutidens traktorer.

Julemarkedsudstillingen vil blive bakket op af en række gæsteudstillere fra Damernes Magasin, Den gamle købmandsgård, Saddelmageren, Drejeren, Rebslageren og Nissemageren.   

Men først og fremmest drejer det sig om et julemarked blandt maskiner. De store udstillingshaller vil derfor være festligt pyntet op med nisser og gran, så julestemningen kan brede sig til de store New Holland traktorer og majetærskere. Desuden vil en størstedelen af Farmas leverandører være til stede, så man kan få sig en faglig snak. 

Butik og salgsafdeling vil gøre deres bedste for at finde de bedste tilbud frem, så det er muligt både at få købt nogle julegaver eller få lavet en aftale om større investeringer.

Mange af Farmas kunder glæder sig hvert år til Julemarkedet, hvor der er mulighed for at høre om faglige nyheder, se på maskinerne, få en snak med sælgerne og hygge sig med naboer og andre landmænd.

Farmas gennem 70 år
Firmaet blev grundlagt i 1941 under navnet Farsø Maskinværksted. Grundlægger var
Kr. Nielsen, der startede en produktion af transportører til brunkulslejrene. Fremstilling af reservedele til biler under krigen, VVS arbejde m.v.

I 1953 optager man forhandlingen af Porsche traktorer, siden Bukh traktorer. I 1960 får man forhandlingen af Dronningborg mejetærskere. I 1968 bliver traktorforhandlingen skiftet ud til Ford traktorer.

Man ændrer firmaet til A/S i 1971 og Poul Nielsen, hvis farbror havde startet virksomheden, bliver direktør. Nogle få år senere flytter man fra Farsø by til den nuværende adresse på Fabriksvej 1. Her etableres ny virksomhed på 2300m2. Der er senere udvidet af nogle gange, således der i dag er 10.000m2 under tag.

I 90-erne bliver der globalt omrokeret en del på landbrugsmaskinmarkedet. Fiat fabrikkerne køber Ford traktor fabrikkerne. Forinden har Ford købt Clayson mejetærsker-fabrikken.

Med opkøbene er det nødvendigt at finde et nyt navn for selskabet, nemlig New Holland. Samtidig beslutter Fiat fabrikkerne at sælge deres egne detail-forretninger, hvorfor Traktorkompagniet i Farsø bliver sat til salg og overtages af Farsø Maskinværksted.

I 1998 ønsker Poul Nielsen at lade sin datter Anette Rosengreen komme ind og lede virksomheden, og Anette udnævnes til direktør for virksomheden.

Firmaet har længe haft ønsket om at styrke sin position sydpå og køber i 2001 en eksisterende New Holland forhandler i Viborg – TS Maskincenter. Virksomhedens bygninger er fra 1998 og der er 2300m2 under tag. Den fungerer i dag som en selvstændig afdeling med værkfører, sælgere og reservedelschef refererende til ledelsen i Farsø.

De administrative opgaver udføres i Farsø. I Viborg sælger og servicerer man landbrugsmaskiner i lighed med Farsø. Derudover er salg og service af industrimaskiner placeret i Viborg.

Opkøbet af den nye afdeling giver anledning til at finde et fælles navn for de to virksomheder. Efter mange og grundige overvejelser bliver man enig om det nye navn for firmaet skal være Farmas Farsø og Farmas Viborg. Navneskiftet sker i 2001, hvor firmaet har 60 års jubilæum.

Her i 2011 er der gået yderligere 10 år, og Farmas kan fejre sit 70 års forretningsjubilæum, som markeres i forbindelse med det årlige julemarked, som finder sted idag fredag.   

 

 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: