Mæglere glæder børn i Barnets Blå Hus  

FARSØ: Real Mæglerne i Farsø har de seneste år i påsken haft en lille påske aktivitet, hvor børn påskelørdag, har kunnet kigge forbi mæglerkontoret på Engvej, for at bytte en malet sten med et påskeæg.

Ejendomsmægler Trine Munk Johansen, fortæller at der i år blev en del påskeæg i overskud, i omegnen af 30 styk, som hun og personalet ikke havde intentioner om at spise sig igennem. I stedet tænkte de hvem der skulle have glæde af dem.

-Vi kontaktede derfor Barnets Blå Hus om det var noget for dem, og de takkede med det samme Ja, siger Trine Munk Johansen.  

I dag var leder af Barnets Blå Hus i Vesthimmerland, Ole Smed forbi mæglerkontoret for at hente påskeæggene.

Han kunne fortælle, at påskeæggene vil gøre stor glæde hos de børn, der kommer i Barnets Blå Hus. P.t. kommer der over 40 i huset. Der kommer både familier, børn og unge som har særlige udfordringer i hjemmet. Det er et gratis tilbud og der er mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter og snakke med terapeuter og få forskellig rådgivning. Man kan komme anonymt og uden visitation fra kommunen. Huset har både lønnede og frivillige medarbejdere.

-Vi er glade for at kunne glæde endnu flere børn med vores overskud fra påske, slutter Trine Munk Johansen

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: