Mads Duedahl ny regionrådsformand

NORDJYLLAND: Selvom Socialdemokratiet efter regionrådsvalget tirsdag, fortsat er det største parti i regionsrådet med 15 mandater, så lykkedes det alligevel for den borgerlige fløj at sikre sig de fleste mandater – og dermed formandsposten.  

Venstres Mads Duedahl fik nemlig opbakning fra Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti med samlet set 21 mandater, og er dermed ny regionsrådsformand i Nordjylland fra 1. januar 2022.

Som bekendt, sidder der 41 medlemmer i Regionsrådet, og dermed manglede Ulla Astman fra Socialdemokratiet 1 mandat til at kunne beholde formandsposten i Regionsrådet, hvis hun vel at mærke kunne få alle de røde partier med.  

Det var en glad og bevæget Mads Duedahl, der havde taget den opsigtsvækkende sejr, som i bund og grund også overraskede ham selv, og som de færreste havde set komme.


Mads Duedahl – ny regionsrådsformand fra 1. januar 2022  

Og slet ikke Ulla Astman fra Socialdemokratiet, som efter 14 år på posten som Regionsrådsformand, måtte se den forsvinde. I øvrigt har Socialdemokratiet besat formandsposten uafbrudt siden 1978, så det var en bitter pille at sluge for Socialdemokratiet, der på trods af stadig at være det største parti, mistede 3 mandater ved dette valg.     

LÆS OGSÅ: Tre Vesthimmerlændinge valgt til Regionsrådet

Den største fremgang fik Det Konservative Folkeparti med Per Larsen i spidsen,, ved at gå fra 4 til 7 mandater. 

Venstres mandattal forblev status quo i forhold til sidste valg med 11 mandater.   

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.