Madpakkehus udsat for hærværk

HVALPSUND: Det var en kedelig besked formand for Hvalpsund Borgerforening Ole Randrup modtog søndag, for i løbet af lørdag aften og nat havde der været fest i madpakkehuset i på fiskerihavnen.

-Madpakkehuset er jo netop bygget til at man kan gøre ophold her, men ikke til at der skal øves hærværk på det, fortæller en ærgerlig Ole Randrup.

Der er blevet hevet rygning-forbudt skilte ned, fordi det sikkert har været en tårn i øjet på nogle, for udenfor er der fundet cigaretskod. Desuden er skraldespanden ødelagt og der var knuste flasker udenfor i græsset.

Ole Randrup fortæller, at det ikke er første gang der er sket skade på huset, der i øvrigt bruges flittigt af alle aldre på besøg i byen hvad enten de er på cykel eller på anden udflugt til Hvalpsund. 

Ole Randrup ærgrer sig derfor over, at det er de få der ødelægger det for alle andre – og ikke mindst at borgerforeningen skal rydde op og bekoste skaderne. Vi vil hellere bruge vores energi og penge på de nye tiltag på havnen.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: