Lysfest i stenalderen

ERTEBØLLE: Man skulle tro, at de højere magter kiggede med og sendte månen. For midt i efterårsferien på en aften med mildt vejr, blev der afholdt lysfest på Stenaldercentrets udendørsanlæg.

I takt med at mørket faldt på, blev pladsen lyst op af flere og flere lysende fakler og bålfade. Ved og i Stenalderhytterne var der flere aktiviteter såsom med flint, at lave ild og lytte til skumringsfortællinger om Ertebøllefolkets liv – lige her – for mange tusinde år siden.

Det var en meget stemningsfuld oplevelse for de fremmødte familier, og månen spillede med og lyste det flotteste den kunne, en stor del af aftenen.

Ved måneturen til mystiske Myrhøj som afslutning på aftenen, havde et skydække dog fået overtaget og dækkede for månen.

Men alt i alt en meget smuk aften Stenalder by Night.

Aktiviteterne i efterårsferien på Stenaldercenteret var samtidig afslutningen på denne sæson for publikum. Nu går Stenalderen i hi indtil foråret, hvor nye udstillinger og aktiviteter er på programmet.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: