Lukning af skadeklinikken i Farsø

Søren Byrjalsen, Ældrerådet

Søren Byrjalsen, Ældrerådet

Af: Søren Byrjalsen, Formand,  Ældrerådet i Vesthimmerlands Kommune

Åbent høringssvar til Regionsrådet Region Nordjylland

Regionens planer om nedlukning af Skadeklinikken på Farsø Sygehus rammer hårdt i den vesthimmerlandske del af Region Nordjyllands område. Vesthimmerland har en stor andel af ældre medborgere. Ved en evt. nedlukning af Skadeklinikken får mange ældre – såvel som unge, hermed en meget lang køretur til skadestuen i Aalborg, samt med formentlig lang ventetid på Aalborg Sygehus.

Ved implementeringen af den nye ældrelov med fokus på ”Borger før systemet”, svigter Regionen mange af disse ældre borgere, og det skaber utryghed.

Idet køreafstanden mellem Aalborg og Farsø er nøjagtig den samme hvilken vej man kører, opstår der en anden løsning. En nærliggende mulighed for en fremadrettet bedre udnyttelse af bemandingen på Skadeklinikken i Farsø kan være at visitere flere patienter til Farsø i stedet for Aalborg. Dette vil formentlig aflaste nogle af de til tider lange ventelister som patienterne oplever på Sygehuset i Aalborg.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: