Louns gør klar til badesæsonen med badebro

LOUNS: Der gode badeforhold i Louns. God strand, klart vand og lavt vand. Det eneste minus er småsten langs kysten som skal forceres for at komme ud til den fine sandbund.

Det er der nu lavet en løsning på, nemlig med en badebro, der lige nu er ved at blive opført.

Badebroen har længe været et ønske blandt beboere og sommerhusejere i Louns og er gjort økonomisk mulig med hjælp fra landdistriktsmidler.

Brobyggeriet har været undervejs et stykke tid, fordi kystdirektoratet skal give godkendelse til broen. Den har nu fået en udformning, at den er godkendt, anvendelig og smuk.

Den er tæt på at være færdig

Den er udført i azobetræ, ligesom de nye badebroer i Hvalpsund. Det er også samme opbygningsteknik der er brugt, altså bundpæle banket godt ned i fjordbunden.

Arbejdet gik i gang i starten af sidste uge, og det går stærkt, da selve broen er lavet i færdigbyggede elementer som samles på stedet. Der er ingen tvivl om at badebroen snart meldes klar til brug.

Som det ses er der mange sten langs Louns strand, men ellers stranden meget indbydende

Ud over badende kan broen også bruges til at lægge til- og fra for kajakker, robåde og paddleboards.

Det er særligt sommerhusgæster og lokale Louns beboere der får gavn af den nye badebro.

Broen ligger ved offentlig strand og ved kommunens p-plads ved Torpvej. Der er også givet penge til etablering af et muldtoilet på stedet.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.