Lokale kræfter står i spidsen for ny Coop365

FARSØ: Når Fakta den 12. marts bliver til en Coop365 bliver det fortsat med lokale kræfter i spidsen for butikken.

Butikschef bor i Foulum
Butikschef bliver Britta Skov Hansen bosiddende i Foulum og souchef Claes Teut bosiddende i Farsø by. Selvom de begge har arbejdet indenfor Coop i det meste af deres karriere, ja så er de nu vendt nu hjem, da begge er født og opvokset i Ullits og kender hinanden fra barnsben.

Købmandsdatter fra Ullits
Britta Skov Hansen er købmandsdatter fra Ullits. Så længe hun kan huske, har hendes forældre drevet købmandsbutikken i Ullits og hun er således vokset op med at hjælpe til i butikken og sætte varer på hylderne og andre praktiske ting.

På den måde kunne man godt tro, at hun på et tidspunkt vil stå klar til at føre købmandsbutikken i Ullits videre.

-Sådan bliver det ikke. Det blev far og jeg enige om for flere år siden, fortæller Britta Skov Hansen, så nu er vi i stedet gode kollegaer.

Forældrene Lene og Jens Kr. Knudsen har nu haft købmandsbutikken i Ullits i 30 år, og der er stadig mange gode år tilbage i parret.

Har altid arbejdet i Coop
Britta Skov Hansen har altid arbejdet i butik. Hun startede som butikselev i Super Brugsen i Houlkjær. Efter endt uddannelse blev hun hængende i Houlkjær og prøvede flere afdelinger af i butikken som salgsleder. Det var alt lige fra delikatesse til tørvarer.

Herefter gik turen til Super Brugsen i Sunds. Så ventede en souchefstilling i Super Brugsen i Vodskov.

Hun tog herefter skiftet til Fakta for at prøve en anden kæde indenfor Coop. Det blev først Fakta i Hasseris og herefter Fakta i Hobro.

På dette tidspunkt flyttede hun tilbage til hjemegnen, stiftede familie og fik to børn.

Efter endt barsel blev stillingen som butiksbestyrer ledig i Fakta Aalestrup med Claes Teut som souchef.  

Butiksbestyrer i Fakta Farsø siden juni 2019
I juni 2019 blev Britta Skov Hansen – efter stort ønske, tilbudt stillingen som butikschef i Farsø efter at Maibritt Nielsen efter 20 år i Farsø valgte at rykke til hjembyen Løgstør for at drive Fakta butikken der.

Da Coop i maj 2020 valgte at lukke Fakta i Aalestrup, grundet store forestående investeringer i butikken og en skærpet konkurrence på dagligvaremarkedet i byen, kom Claus Teut til Fakta Farsø som souchef, da en anden trofast ansat i Fakta Farsø, souchef Jytte Pedersen, valgte at blive almindelig butiksansat. Det er hun fortsat, og er ligeledes bosiddende i Farsø.

Britta Skov Hansen fortæller som en sjov kuriositet.

-Såvel Jytte, Claes og jeg har arbejdet i købmandsbutikken i Ullits, og nu finder vi sammen igen.

Bliver som at have sin egen butik
Omkring det nye butikskoncept Coop365, fortæller Britta Skov Hansen.

-Det bliver som at have sin egen butik. Jeg får mere medbestemmelse omkring butikken med eget budget. Det synes jeg er en god udfordring, og så ser jeg lavpriskonceptet som den nye sort.

Britta Skov Hansen fik først kendskab til Coops planer omkring at ændre Fakta i Farsø til en Coop365 for et år siden, nemlig i januar 2020.

Forinden var der allerede planer om at udvide butikken, da der var for få kvadratmeter. Med 365 konceptet kunne man ”slå to fluer med et smæk”; en udvidelse af butikken og en udvidelse af sortimentet med yderligere 600 varenumre.

Det overordnede konceptet for Coop365 er for det første, at butikken har åben alle årets dage og man kan handle færdig i butikken – derfor de flere varenumre.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.