Lokalarkiv Farsø: Et aktivt arkiv

FARSØ: Sidste tirsdag afholdte Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn generalforsamling med efterfølgende Historisk Aften i Thit Salen.

Først på aftenen mødte godt 70 medlemmer op til formandsberetning og de øvrige punkter på dagsordenen.

Formand Bendt Thorup aflagde beretning og kunne fortælle om imponerende mange opgaver, aktiviteter og udstillinger som arkivet har været involveret i. Det er tydeligt at bestyrelse og andre arkivmedlemmer lægger mange timer i formidlingen af det historiske Farsø og Omegn.

Arkivets bestyrelse og andre frivillige bruger mange timer i arkivets tjeneste

Bendt Thorup kunne fortælle at arkivet har 330 medlemmer og 2.800 følgere på Facebook.

Lige nu er arkivet i gang med at indskanne1.300 fotos udlånt af Farsø Avis, som tidligere har været bragt i avisen. Desuden har man indskannet 200 klassebilleder fra Farsø Skole fra årene 1977 til 2014.

Farsø Arkivet har p.t. ca. 17.000 billeder samt 1.100 andre arkivalier registreret i Arkibas, som er det landsdækkende arkivsystem for lokalarkiver. På arkivets egen hjemmeside finder man desuden 88 lokale historier. Siden 2016 er 1.300 billeder lagt op på arkivets Facebook.

I 2024 lavede arkivet en udstilling om Farsø Skole og en om Farsø Festen i anledning af festens 50 års jubilæum. Med to udstillinger i gang på samme tid investerede arkivet i et ekstra sæt udstillingsvægge. Begge udstillinger blev vist i forbindelse med Hot Sommer som arkivet er glad for at være en del af. Mange kigger ind på arkivet de fire sommeraftener.

Arkivet har bidraget med billeder til Hessels Venners jubilæumsbog og en anden bog om Ullits, der lige nu er under udarbejdelse. Der blev i 2024 også bidraget med billeder til en udstilling i Strandby

I 2024 bidrog Farsø arkivet med historien om transportfirmaet P.C. Holm Pedersen, Hvalpsund i lokalarkivernes årsskrift for Vesthimmerland.

Arkivet har også flere gange i årets løb holdt billedforedrag med billeder fra gl. Farsø bl.a. i Farsø Sognegård og på Johs. V. Jensen Museet

Lokalarkivets historiske aftener er populære. der er altid fuldt hus i Thit Salen. Her fra Historisk Aften med Henning Beck-Nielsen

Der blev holdt historisk aften i efteråret med Henning Beck-Nielsen, opvokset i Vester Hornum, hvor Thit salen igen blev fyldt.

Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn deler nu Torvet 1 med K-klasserne. Arkivet holder til i stueetagen

Afslutningsvis kunne Bendt Thorup i sin beretning fortælle at i 2024 rykkede K-Klasserne ind på Torvet 1 og i bagbygningen. Arkivet holder nu udelukkende til i stueetagen.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.