Lokal frisør åbner salon i Gedsted

GEDSTED: Efter en periode uden frisør, får Gedsted nu igen sin egen lokale frisør. Det er sågar på den kendte frisøradresse Østergade 5, hvor frisør Brit Laursen åbner Signatur Salon Gedsted.

Åbningsdagen er den 14. april og Brit Laursen glæder sig.

En ny beslutning
-Det er stadig rimeligt nyt for mig det her. Det er kun to måneder siden jeg besluttede mig for at åbne frisørsalon i Gedsted. Men det giver rigtig god mening. Jeg bor her, Kasper er opvokset her i byen og driver familiefirmaet Hessellund El og det er her vores datter skal vokse op, fortæller Brit Laursen.

Bag den nye frisørsalon står frisør Brit Laursen, bosiddende i Gedsted,

Skiftede til frisørfaget
Brit Laursen der stammer fra Herning blev uddannet frisør i 2018, det var endda efter hun først var blevet uddannet landmand med speciale i hest. Ikke fordi hun blev træt af heste, men som 24 årig fandt hun ud af at hun hellere ville arbejde med mennesker. Frisørfaget tiltalte hende mest. Hidtil har hun arbejdet i Skive, først i frisørsalonen Zoom by Zoom og de seneste år i Salon Maja V., der overtog Zoom by Zoom.

Det hele går op i en højere enhed
For tre år siden, da datteren kom til, gik Brit Laursen ned i tid.

Det var rigtigt fint at det kunne lade sig gøre, men der har også været meget transporttid fra hjemmet i Gedsted til Skive, som hun har følt kunne være brugt bedre, og her mener hun på familien.

Med en åbningstid fire dage om ugen, tirsdag til fredag, går det hele op i en højere enhed. De tre af dagene arbejder hun imens datteren er vuggestue og den fjerde, som er om torsdagen er der åbent indtil kl 20 i frisørsalonen.

-Jeg tror det kommer til at passe alle frisørkunder. Man kan booke frisørtid online og ellers kigger man bare ind så finder vi en tid, siger Brit Laursen.  

Foreløbigt er det kun hende selv der er i salonen, selvom hun elsker at have kollegaer.

-Men dem kommer jeg til at møde på kurser. I det daglige er jeg jo omgivet af en masse dejlige kunder, siger hun.  

Salonen er lige ved at være klar
Lige nu er Brit Laursen ved at gøre det sidste klar i salonen. Lokalerne har været lige til at flytte ind i. De har jo også senest været frisørsalon, så der er udsugning, afløb til vask m.m. i forvejen. Så hun har kun lagt nyt gulv, malet, købt nyt inventar og sat sit eget touch på salonen.

-Jeg glæder mig til at komme i gang og ud fra den respons jeg har fået i byen, så glæder folk i byen sig også. Så jeg håber de vil bruge mig som deres lokale frisør, siger Brit Laursen.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.