FARSØ: Byfestkomiteen er meget bevidst om, at fremtiden for Farsø Festen er at også de yngre generationer gæster Farsø Festen.
I anledning af 50 års jubilæet har byfesten derfor valgt at entrere med helt store navne til Vesthimmerlands ungdom.
Lørdagsfesten større end nogensinde
Lørdagsfesten starter kl. 21.00 og i løbet af aftenen vil solisterne, som alle unge kender: 8 Ball, Frederik fra ADHD og til sidst Johnson optræde i Byfestteltet. De vil helt sikkert få stemningen og teltdugen til at rejse sig. Ind imellem vil der være diskotek med lokale DJ-Kristian Madsen.
-Vi glæder os til at præsentere den største lørdagsfest for de unge nogensinde. Vi har de seneste bemærket at de unge igen har fået øjnene op for Farsø Festen. I år får den ekstra gas, fortæller Bendt Bro Kristensen fra Farsø Festen.
Adgangskravet til festen er at man er født senest 31.12. 2008, altså 16 år. For at få udskænkning af øl og alkohol, skal man naturligvis være over 18 år. De unge kan derfor godt være forberedt på at vise legitimation ved indgangen, og de vil få et armbånd, der viser om de er over eller under 18 år.
/cf