FARSØ: I dag var der arrangeret en højskoledag på Johs. V. Jensen Museet med overskriften ”Kvinder i den offentlige debat”.
Salen på museet var fyldt med lidt over 50 deltagere. Dagen havde fire indlægsholdere, hvor den første var Ligestillings- og digitaliseringsminister Marie Bjerre.
Med udgangspunkt i Thit Jensen
Fra Marie Bjerre lød det indledningsvis:
-Jeg er rigtig glad for at være med på en dag hvor temaet er ”Kvinder i den offentlige debat”. Og på en måde kan det ikke være et mere oplagt sted end her på Johs. V. Jensen og Thit Jensen Museet, at afholde et sådan oplæg med udgangspunkt i Thit Jensen.
Thit Jensen var i den grad en kvinde der insisterede på at bruge sin stemme og blive hørt.. For 100 år siden da hun stiftede sin forening Frivilligt moderskab var kvindens rolle i samfundet ikke noget der blev diskuteret, for kvinderne var slet ikke en del af den offentlige debat. Deres plads var i hjemmet. De skulle helst gå i et med tapetet. Gerne ses men ikke høres. Det nægtede Thit Jensen at acceptere. Hun blev ukuelig ved med at bruge sit virke som forfatter til at sætte kvindens rolle til debat og det frivillige moderskab på den politiske dagsorden. På den måde har hun været med til at bane vejen for kvinder for frihed til at deltage på arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet – og til at få de børn de selv ønsker. Thit Jensen flyttede holdninger og viste nye veje. Det er jo i dialogerne og diskussionerne at vi bliver klogere på hinandens perspektiver – og måske også rykker vores egne synspunkter.
Frivilligt moderskab er også aktuelt i dag
I år, godt 100 år efter at Thit Jensen begyndte sin kamp, så er vi faktisk lykkes med at lave en politisk aftale om at gøre reglerne på abortområdet mere tidssvarende. Reglerne har stort set været uændrede siden de blev indført i 1973. Det er over 50 år siden, og på trods af at vores videnskabelige og medicinske kunnen i mellemtiden har rykket sig med hastige skridt. Der er ikke længere samme risiko ved at få en abort. Der er skanningsprogrammer hvor der er fosterdiagnostik. Og med den aftale der lige er lavet så har vi haft modet til at sætte fokus på et emne der stadig er svært politisk og etisk svært.
Vi har besluttet at give kvinder ret til abort op til 18. graviditetsuge. Det betyder at kvinder får mulighed for at tage et mere oplyst valg efter den første skanning, som man altså ikke fik for 50 år siden, og uden at skulle igennem et formynderisk abortsamråd. Samtidig giver vi de unge 15-17 årige ret til selv at bestemme over deres egen krop, så det flugter med den seksuelle lavalder. Vi gør ligeledes op med de regionale abortsamråd, for kvindernes retssikkerhed skal ikke være afhængig af hvor i landet man bor. Jeg indrømmer hvis man havde spurgt mig for bare to år siden, så havde jeg nok ikke satset på, at vi ville lave sådan en politisk aftale i år, for det er ikke en debat der har fyldt meget i den brede offentlighed. I august 2022 viste en måling at det kun var hver femte dansker som mente at abortgrænsen skulle hæves. Men den debat, der sidste år blev startet i 50 året for den frie abort, satte viden og saglige argumenter i centrum. Det overbeviste mig og rykkede også ved holdningen i befolkningen. I december 2023 var det hver anden der nu bakkede op om at hæve abortgrænsen. Det viser jo netop, at det betyder noget, at vi får en debat og hvor mange stemmer har haft mulighed for at komme til orde. Det er gennem samtalen og diskussionen at vi får ændret kulturen og holdningerne i vores samfund. Det kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det tager tid og det er ikke altid let at være den der står frem og kommer med sine holdninger og meninger – især ikke, når de går imod de eksisterende normer i samfundet.
Thit var udsat for datidens shitstorm
Da Thit Jensen i 1920’erne talte for seksuel oplysning og prævention blev hun udsat for det vi i dag vil kalde en shitstorm. Hadkampagner og personhetz. En ting var at hun havde markante holdninger, men hvad værre var at hun var kvinde. Det har ikke været let for Thit Jensen at blande sig i debatten dengang.
Sådan er det i den grad også i dag
Og det er det heller ikke altid i dag for store dele af den offentlige debat er rykket ind på sociale medier. Kvinder udsættes i langt større grad end mænd for hadtale, chikane og trusler når de blander sig i debatten. Ifølge institut for menneskerettigheder fra 2022, så siger 3 ud af 4 kvinder af de afstår fra at deltage i debatten på facebook p.g.a.tonen. Og helt ærligt sådan skal det ikke være!. Samtidig så oplever kvindelige politikere også markant mere chikane, trusler og hadtale end de mandlige og de bliver nedgjort p.g.a. deres køn. Både ved kommunalvalget 2021 og folketingsvalget i 2022 var det ca. hver 4. kvindelige kandidat under 40 år, der blev udsat for seksuel chikane. Det er med til at skræmme kvinder væk fra politik, og det er et problem for vores demokrati. Jeg tror på, at vi får det bedste samfund med de bedste løsninger, når alle har mulighed for at bidrage til debatten og bringe deres perspektiver i spil. Hvis store dele af befolkningen holder sig tilbage går vi glip af deres bidrag og muligheden for at være med til at påvirke den retning vores samfund skal bevæge sig i. Derfor skal vi hylde de mange kvinder der tør sætte sig selv på spil og insisterer på at blive hørt på, at blande sig i debatten og som ikke lader sig kue af den modstand de møder. For nogle gange er det meget nemmere at lade være. Det er jeg helt sikker på, at det også havde været for Thit Jensen. Men det er på grund af kvinder som hende, at vi har fået opgør med de holdninger der var dengang, og de kønsroller der herskede dengang. Og det er dem der banet vejen for mange af de grundlæggende friheder og rettigheder som vi i dag tager for givet. Det er gennem den brede debat at vi flytter os, bliver klogere, følger med tiden og gør vores fælles samfund endnu stærkere. Jeg håber i får et rigtig god højskoledag og kommer hjem med nye refleksioner, og at vi alle sammen vil blande os lidt mere i debatten, og give plads de mange forskellige stemmer i debatten
/cf