FARSØ: Når juledagene er ovre og butikkerne åbner igen, så starter flere butikker også op på deres udsalg.
Mange vil sige, at det tidligt – og kun få dage efter at julegaverne er pakket ud. Der er derfor også delte meninger blandt Farsø Handelsstandsforenings medlemmer om dette.
Butikker der er medlem af en kæde, får udsalgsstarten dikteret fra hovedkontoret, mens det for selvstændige butikker i Farsø forholder sig anderledes.
På Handelsstandsforeningens medlemsmøde i oktober, som er mødet hvor årets aktiviteter vedtages, indgik man derfor et kompromis.
Udsalg/Nytårssalg kommende weekend
I weekenden den 27. og 28. december vil der derfor både være udsalg og nytårssalg i butikkerne.
De selvstændige butikker, der først skal have lavet status og gennemgået deres varer og varelager i butikken, før de kan mærke ned, vil i første omgang udvælge særlige varer til udsalgsstarten(Nytårssalg), og så fortsætte deres store januarudsalg i uge 2.
Anderledes ser det ud for mange af kædebutikkerne, der har bestilt varer hjem specielt til udsalget. Her skal varerne ”bare” køres frem i butikken.
På den måde kan alle butikker være med og være klar i denne weekend, hvor kunderne har fri og holder juleferie, så der virkelig kan gås ombord i de nedsatte varer.
Kom og gør en god handel!. Der vil være åbent til kl. 14.00 begge dage.
/cf

