Landsbyliv og landsbyer på dagsorden til vælgermøde i Ullits

VESTHIMMERLAND: Landsbyudvalget i Veshimmerlands Kommune afholder i morgen aften i samarbejde med Ullits Borgerforening et vælgermøde hvor landsbyliv og landsbyernes fremtid er til debat.

Ideen til vælgermødet er opstået i forbindelse med de midtvejsmøder, som landsbyudvalget har afholdt i maj/juni mdr. i de 4 gamle kommuner. Her var der flere repræsentanter fra landsbyerne, der gav udtryk for, at det kunne være en rigtig god ide med et vælgermøde, hvor landsbyerne og deres fremtid var på dagsorden her op til kommunalvalget. 

Formand for Landsbyudvalget Heidi Glerup udtaler at det har været en rigtig spændende opgave at planlægge sådan et vælgermøde, og hun er meget taknemlig for at Ullits Borgerforening har stillet deres arbejdskraft til rådighed, således at det hele skulle være klar og parat til det hel store rykind i Ullits minihal.

Landsbyudvalget har inviteret alle partier og lister til at deltage i mødet.  Alle partier har meldt tilbage, at de ønsker at deltage, flere af partierne kommer med deres spidskandidater.

Aftenens emner er bl.a. offentlig trafik, bosætning, vedligeholdelse, netforbindelse, nedrivning, nybygning og de emner som borgerne måtte komme med

Heidi Glerup kommer med en kraftig opfordring til folk om at møde op, og være med til at skabe en god debat og god aften. For som hun siger så bor ca. 50 % af Vesthimmerlands befolkning uden for de 4 større byer i kommunen.


Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: