Landsbykulturen skal i gang med at udvide

VESTERBØLLE: Levende Landsbykultur har netop afholdt sin årlige generalforsamling, hvor foreningen havde besøg fra Fonden Himmerland med en donation til nye hal som skal opføres i 2025. Desuden blev der udnævnt et æresmedlem af foreningen.

Formand Per Andersen redegjorde for årets mange aktiviteter men særligt omkring planerne for en ny hal som foreningen i den grad har brug for til at udstille alle sine effekter – i særdeleshed mange flotte hestevogne.

-Februar var måneden hvor vi for alvor fik gang i ansøgningsprocessen med at søge fonde til vores hal til hestevogne. Allerede i september 2023 fik vi bevilget 200.000 fra Melsen fonden og i løbet af foråret og sommeren 2024 kom vi i mål med finansieringen. Så i februar var vi på Kommunen for at få vejledning til lokalplan og byggeansøgning. Det fik vi ikke så meget ud af, så i stedet tog vi kontakt til Anders Hollesen i Aars, som fik lavet tegninger og beskrivelse, og hjalp os med ansøgninger til landzonetilladelse og byggeansøgning. Sagsbehandlingen i Kommunen er ikke ligefrem hurtig, men den 11. november fik vi byggetilladelsen til den nye hal.

Efter nytår arbejder vi videre med nye hal. Byggeriet går i gang så snart vejret tillader det og håndværkerne har tid. Vi håber den står klar til indvielse i foråret 2025.  Vi kan dermed få flyttet vognene over i hallen og få startet på indretningen af stalden og laden på Hougaarden, lød det fra Per Andersen.

Han kunne også fortælle at arbejdet med stuehuset på Hougaarden blev afsluttet i 2024. I marts gik foreningen i gang med at male på Hougaarden og i maj måned kunne de første møbler flyttes ind.

Hougaarden, Laden midt i Vesterbølle og den nye hal kommer til at udgøre Besøgscenter Vesterbølle som forventeligt kan åbne til sommersæsonen 2025, hvor det vil have åbent i turistsæsonen.

/cf

Bestyrelsen bag Levende Landsbykultur havde den glæde at kunne udnævne Bendt Kristoffersen, Simested til æresmedlem af foreningen. Bendt Kristoffersen har været aktiv i foreningen i 35 år og har delt ud af sin viden om de gamle maskiner og redskaber til stor hjælp for andre. Bendt Kristoffersen har brugt utallige timer i foreningen, både som bestyrelsesmedlem og formand. Bendt Kristoffersen er stadig aktiv i foreningen og møder op til arbejdsdage.


Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.