Kvindeklub støtter Børn i Sorg

FARSØ: Da Lions Club Farsø – Thit Jensen i slutningen af maj måned sidste år, stod bag den såkaldte Lions Tøsetur, havde arrangementet det formål at afholde et motionsløb til bens og på cykel og en hyggelig eftermiddag for kvinder.

Lions Club – Thit Jensen kunne i sidste uge overbringe kr. 12.500 til Børn i Sorg i Vesthimmerland. Lise Harbo overrækker her beløbet på Lions Club –Thit Jensens vegne til terapeut Lis Nielsen, som repræsenterer Børn i sorg i Vesthimmerland.

Arrangementet havde dog også det formål, at et eventuelt overskud på aktiviteten skulle gå til et godt formål, nemlig Børn i sorg.  

I sidste uge mødtes kvindeklubben til endnu et af deres månedlige møder og med det formål at overbringe arrangementets overskud til Lis Nielsen, Vestrup der er terapeut for Børn i Sorg i Vesthimmerland, der holder til i Løgstør.  

Lis Nielsen kunne fortælle om den vigtige hjælp og omsorg som sorggruppen bidrager til, for at få børn der har mistet videre i deres liv.

Alle der har prøvet at miste en pårørende ved hvor vanskeligt det kan være at overvinde sorg og savn – og ikke mindst for børn og unge kan savnet af en søskende, en mor eller en far være næsten uovervindelig. Her gør Børn i Sorg en stor forskel, idet de unge her har mulighed for at tale ud om tingene til både andre unge og de voksne, der hjælper til i grupperne.

Sorggrupperne er for børn fra 6 til 16 år og de mødes ca. hver 14. dag i sorggruppen. Børnenes største behov i deres sorgfulde situation er at blive lyttet til og have muligheden for at tale med andre ligesindede. 

Præsident for Lions Club Thit Jensen, Lise Harbo kunne overrække en donation på kr. 12.500 til Lis Nielsens sorggruppe Børn i sorg.  

Lis Nielsen viste stor taknemlighed overfor den store lokale opbakning, som Lions Club – Thit Jensen, nu op til flere gange har vist overfor Børn i sorg. – Vi er meget afhængige af frivillige bidrag og donationer året igennem, lød det fra Lis Nielsen. 

Lions Club – Thit Jensen kunne samtidig bebude, at 5. udgaven af Lions Tøseløb er sat til afholdelse den 3. juni med præmier for kr. 20.000. 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: