FARSØ: Dette er et godt tilbud fra Autogården i Farsø, som en form for ny start på 2018 – hvis man vel at mærke er kvinde.
Mekaniker og indehaver af Autogården, Peter Lindgaard vil formentlig vil være den eneste mand tilstede i værkstedet, når der den 9. januar inviteres til en særlig aften – kun for kvinder. En aften som man kan melde sig til her i slutningen af 2017 for at få en god start på 2018.
Aftenen starter ud med, at Peter fortæller om de gængse ting på bilen, som man selv kan og skal kontrollere jævnligt på sin bil, såsom dæktryk, kontrol af olie, kølervæske, sprinklervæske, lygter m.m. Men også hvad man gør ved punktering og stenslag.
Herefter vil Audrey Castañeda, kendt fra Stand-up, tv og film tage over. Ikke med gode råd om biler men derimod god livsstil.
Audrey Castañeda vil fortælle om hendes rejse med Sense Me. Sense er i komikeren og manuskriptforfatteren Audrey Castañeda øjne verdens bedste livsstil. Så har du lyst til en aften hvor du får kendskab til en ny måde at spise på. Samt grine hele vejen mens det fyger med guldkorn til din egen rejse så er dette lige noget for dig.
Det handler om at være gode venner med sig selv på rejsen. For som Audrey udtrykker det, ”sæt spillet op så du vinder, ellers er det lorte Ludo.” Det handler om selvkærlighed, motivation og smagen for livet, mens du spiser alle dine yndlingsretter bare med Sense metoden. Sense er for alle og du skal bare tage den en håndfuld og et skridt af gangen så er du sikker på at komme i mål.
Audrey Castañeda, lover du bliver en del af en livsbekræftende, positiv og super sjov aften, hvor du går hjem med tårer på kinderne af grin og lommen fuld af gode redskaber til at starte dit eget Sense liv.
Smagsprøve på en ny start på 2018 vil Farsø Bageri og Kaffeladen stå for i løbet af aftenen.
Se annoncen for arrangementet her