Kunstværker på Ullits Skole skal bevares i lokalområdet

ULLITS: Gennem tiden, d.v.s. siden Ullits Skoles indvielse i 1961, er der blevet opsat 9 kunstværker på skolen.

Lokalhistorisk Forening for Ullits og Foulum har derfor henvendt sig til Ullits Skoles leder for at sikre sig, at de 9 kunstværker, der er opstillet på Ullits Skole, forbliver på skolen/i lokalområdet nu og i fremtiden.

Den lokalhistoriske forening har i den forbindelse ønsket skolelederens underskrift på en hensigtserklæring.

Da Ullits Skole er kommunal ejendom påhviler en sådan underskrift den ansvarlige udvalgsformand i Børne- og Familieudvalget.  Udvalget har dog på sit møde i sidste uge, bemyndiget skoleleder Bo Strand til at underskrive hensigtserklæringen.  

Men han bliver ikke den eneste, da Skolebestyrelsen, Skolens Venneforening, Menighedsrådene for Ullits, Foulum og Svingelbjerg, Lokalhistorisk forening for Ullits og Foulum samt Ullits Borgerforening har samme interesse i at beholde skulpturerne i lokalområdet – d.v.s. indenfor det oprindelige Ullits skoledistrikt, såfremt de af en eller anden årsag ikke kan blive på skolens område.

Repræsentanterne vil indgå i en komite, der står inde for at de 9 kunstværker bevares for eftertiden. ”Kunstværkerne bør ikke bortskaffes eller tilintetgøres. Såfremt et af kunstværkerne ændrer hjemsted påhviler det modtageren at forestå den fremtidige vedligeholdelse”, lyder det i hensigtserklæringen. 

FAKTA:

De 9 kunstværker det drejer sig om er:
Skulpturen ”Solpigen” af Osvald Kavsman, 1961
Skulpturen ”Fiskeren”  af Osvald Kavsman, 1961
Skulpturen ”Tyren” af Osvald Kavsman, 1961
Skulpturen ”Hingsten” af Osvald Kavsman
Buste  ”Jacob Regnar” af Osvald Kavsman
Forseglet rør med taler, sange og tegninger fra indvielsen af Ullits Skoles nybyggeri i 1977
Plade fra Støys træ med inskription for lærer Ellen Rask Jensens afgang fra skolen efter 43 år i 1983
Vandkunst af Erik Heide som er en mindested for Rita Lybæk, lærer ved Ullits Skole der døde i 1988
Frise og udvendig gavlmaleri i forbindelse med elevarbejde  og kunstprojekt ”At lege i livstræets krone, 2014

En beskrivelse af de enkelte historiske kunstværker er mere udførligt beskrevet i bogen ”Solpigen”.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: