Af: Per Nyborg (C), Formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Vesthimmerlands Kommune
Den Konservative byrådsgruppe i Vesthimmerland foreslår, at Kulturbussen i Vesthimmerland også skal kunne bruges af børnehavebørnene.
Forslaget vil betyde at børnehavebørnene får større mulighed for at opleve f.eks. Stenaldercenter Ertebølle, Dansk Nutidsmuseum eller Cykelmuseet i Aalestrup.
Siden 2021 har skoleklasserne i Vesthimmerland kunnet bruge Kulturbussen til at komme rundt i Vesthimmerlands Kommune for at besøge kulturinstitutionerne.
Formålet er, at give eleverne mulighed for at lære om kulturen i deres lokalområde.
Ordningen med Kulturbussen er gratis for skolerne, så det ikke er en hindring for at skoleeleverne kommer afsted. Det samme skal naturligvis gælde for børnehaverne – både de kommunale og de private.