Kultur på tværs med mode, musik og hygge

FARSØ: For andet år i træk, stod Lions Club – Thit Jensen og Farsø Kirke, torsdag aften i sidste uge bag arrangementet ”Kultur på Tværs”.

ere end 140 personer havde købt billet og indtog Sognegården i Farsø, hvor første del af aftenen bød på modeshow. Senere var der koncert i Farsø Kirke.

Der blev budt velkommen af formand for Farsø Menighedsråd Hans Jørgen Nielsen og af Birthe Nørgaard fra Lions Club – Thit Jensen.        

Formål: julehjælp til betrængte børnefamilier
Fra Hans Jørgen Nielsen lød det: – Vi havde også en næsten fuld sal sidste år, og vi var spændte på om arrangementet kan leve op til samme succes i år. Det ser det ud til. Tak fordi så mange har valgt at støtte vores fælles projekt, hvilket er at støtte betrængte børnefamilier med julehjælp, Vi siger også tak til sponsorer og forretninger som er på podiet. Ikke mindst er jeg også utrolig glad for det samarbejde vi nu har haft med Lions pigerne igennem halvandet år. Vi kan næsten ikke undvære jer. I er så søde og rare at arbejde sammen med, og det er vi taknemlige for. Jeg tror vi kan love, at vi også i fremtiden kommer med nogle tiltag i fællesskab. Jeg synes samarbejdet viser et godt eksempel hvad der kan komme ud af at to kulturer mødes på tværs.

Birthe Nørgaard bød velkommen på vegne af Lions Club – Thit Jensen: – Vi håber I vil nyde showet på scenen fra butikkerne, og senere er der koncert i kirken med lokale ”Overtoner”. Tak til sponsorer og de butikker der har ønsket at være med, for det koster at være med i dette show. Vi samler jo penge ind til de børn som skal have en dejlig juleaften. Stor tak til kirken og menighedsrådet for et fantastisk samarbejde. I er altid positive når vi kommer med nogle ideer.

En times modeshow
Herefter gik en times modeshow i gang på catwalken i den store sal i Sognegården.

Modeshowet bød på hele 45 indgange, som 7 lokale butikker stod bag. Røde Kors Genbrugs butikken og Brudens Klædeskab fra Nibe var nye i forhold til sidste år.

– Det er et modeshow med tempo. Vi taler ikke om priser eller kvaliteter. Vi viser tøj, hår og produkter, og så kommer I ned i butikkerne spørger til den ting i ønsker, og husk, lød det fra Birthe Nørgaard. ”Husk at handle lokalt, det kan aldrig gå galt”.

Efterårsmode fra Inge & Birthe

Der blev vist tøj til herrer, damer og børn, tasker, make-up og hår. To gange i løbet af showet var der optræden af lokale juniorgymnaster med tilknytning til Farsø Gymnastikforening. Også de tog catwalken i brug til vejrmøller og dans.

Juniorgymnasterne optræder

De fire årstider
Opsigtsvækkende var KlipOKjærs fire indgange, som viste de fire årstider. Ud over hår og make-up var der lavet særlige kjoler og hårpynt som Elin Kjær selv havde lavet. Selvom aftenens afslutningsindgang var en brud, så var det alligevel de ”fire årstider! der overstrålede showet.                 

”De 4 årstider” kreeret af KlipOKjær

            

Herefter fulgte der en forfriskning og så var der koncert i kirken.

Aftenen sluttede af med koncert i Farsø Kirke, som det lokale orkester ”Overtoner” stod for.

Alt i alt blev den en hyggelig, inspirerende og musikalsk aften.  

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: