FARSØ: Indrømmet, med til Skt. Hans hører et bål. Men hvad gør man når der er udstedt afbrændingsforbud ?. Det spurgte DDS Spejderne i Farsø, der har tradition for at stå for Skt. Hans bålet i Farsø Søanlæg, sig også.
Skt. Hans bål med lys, lyd og røg
Som spejder er man vant til at finde løsninger fremfor begrænsninger. Morten Lyngby fra spejderkorpset, fik derfor ideen til et Skt. Hans bål med lys, lyd og røg, nu hvor det ikke kunne være anderledes.
Som sagt så gjort!. Indenfor få dage og med gode sponsoreres hjælp lykkedes det Morten Lyngby at skaffe et funklende orange lys, lyd og en røgmaskine, imens spejderkammerater samlede rafter til opbygge ”bålet” om.
Det var derfor et alternativt bål der mødte de ca. 200 fremmødte i Søanlægget Skt. Hans aften. Der var ”bål” – røgduften manglede ganske vist, men ellers var alt som det skulle være med heks, midsommersang og båltalen.
For båltalen stod Vesthimmerlands Kommunes naturvejleder Karin Winther. Også hun, som er vant til bål, bemærkede det alternative bål – måske til egen inspiration i denne tørketid.
Stor ros til Farsøs fantastiske naturrum – søanlægget
Hun havde i sin tale stor ros til Farsøs fantastiske naturrum – Farsø Søanlæg. Her bringes et uddrag af hendes tale.
”Du danske sommer jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig”. Sådan er det både/og denne sommer, for sikke en dejlig varm og solrig sommer vi har haft indtil nu. Vi er endda nået til at sukke efter en lille byge.
Men hvor ser det også svedet ud, når vi kigger rundt på de områder, der plejer at være grønne. Så slemt er det ikke her rundt om søen. Nu kan I glædes over alt det grønne, fordi i – i de våde måneder, har måttet trække i gummistøvlerne for at komme rundt om søen.
I det hele taget har I et fantastisk naturrum her midt i en større by som Farsø jo også er. Planer ved jeg der er mange af i forhold til adgang og eventuelle aktiviteter, men nogle oplevelser, og det endda af de helt store, kommer af sig selv, hvis man tillader at lade naturen gro lidt vildt og på egne præmisser. Her taler jeg om tagrørene, der står og skæmmer så frygteligt, så man ikke kan se søens vand alle steder.
Sådan tænker nogen, mens andre ved, at lige netop disse tagrør er alt afgørende for det luftshow, også kaldet sortsol af stære, der de seneste par år, har trukket både herboende borgere og turister fra nær og fjern. Vildt fascinerende og tankevækkende i en kommune som Vesthimmerland, at selv stærene trækker ind til de større byer.
Og ja det er sgu noget lort, specielt når man kigger op og vil filme de flotte formationer, for stærene skider bogstaveligt på fjenden. Og det er nok også noget lort med mange borgeres indflytning fra de mindre byer til de større i Vesthimmerland, men disse problemer tillader jeg mig at overlade til andre og holde mig på naturbanen. Sådan må det være skidt for sig og snot for sig.
Men tilbage til den danske sommer som ser så svedet ud at intet kan gro – ja det er i hvert fald det mange tror, hvis man udelukkende dyrker traditionelle græsplæner. For de har det meget skidt og mangler både vand og gødning. Helt anderledes ser det ud for vores mange nøjsomme arter af herboende blomster, der stortrives når de mange græsser mistrives.
En af disse er den flotte hvide Tusindfryd som ses på plænen rundt om søen. Den er god for øjet, og den er rigtig god for biodiversiteten. Den tæmmede græsplæne er en ørken set fra insekternes perspektiv, men en plæne fuld af blomster er et slaraffenland for insekter.
Tusindfryden er særlig god for de insekter der er afhængige af blomster, da den blomstrer i en lang periode og sørger for, at der er noget at spise, både før og efter størstedelen af andre blomster er afblomstret.
Tusindfryden kan i øvrigt spises og er også et symbol for uskyld, hvilket der er andre arter, der bestemt ikke er her i søanlægget. Her tænker jeg på de mange andrikker.
Og som tidligere nævnt, så skal jeg jo fange jeres interesse, med noget der kan spises, noget der er sjældent og om sex i naturen, så nu får I lige lidt om sex i naturen.
Går man en tur ved søen om foråret, vil man se andrikker jagte enlige hunner og udøve meget voldsomme parringer med dem. Disse ‘voldtægter’ kan foregå over meget lang tid, og i yderste konsekvens kan hunnerne dø af udmattelse.
Som modsvar på andrikkernes overgreb har hunnerne udviklet en udposning på kloakken eller skedeåbningen, som forhindrer hannerne i at trænge ind.
Hannernes modsvar har været at vokse længere og længere penisser så de alligevel kan befrugte hunnerne trods deres modstand.
Det er nu ikke kun hun-ænderne der potentielt kan være i fare her ved søen, for det kan også ske for os mennesker, hvis vi ikke er helt skarpe i hvilke vilde urter, der kan spises. For her findes både den velsmagende ramsløg som mange bruger i det nordiske køkken. Men lige ved siden af står liljekonvallen som er giftig, men ligner meget ramsløgsplanten.
Men I er jo kloge her i Farsø, så det har I selvfølgelig helt styr på.
Jeg vil slutte af med at rose alle medlemmerne i DDS og jeres frivillige hjælpere. Ved I for øvrigt, at I skal stikke malurt ind i stråtaget, for at det ikke brænder ned på denne aften. Tænker nu ikke det bliver et problem i år, da jeres bål er lidt ud over det sædvanlige.
Tak for at bruge jeres dyrebareste tid for at gøre en forskel for børn og unge og alle os deltagere her til Skt. Hans. Og hvor er I heldige, at I kan få lov til at holde møder i så fantastisk et flot hus, der ligger så kønt her ved søen i Farsø.
