ULLITS: Som noget nyt i dette skoleår er der på Ullits Skole indført 4 kreadage på tværs af klasserne, som har fundet sted på forskellige ugedage. De yngste har fået hjælp af de store, og de små har givet så meget tilbage på anden måde.
Alle skolens elever var fordelt på 5 forskellige hold.
Et hold hed ” Så kører det”, hvor sjove og fantasifulde biler var omdrejningspunktet for ‘’bilværkstedet’’. Her blev der ‘’makket’’ med hjemmelavet batteridrevet-motor, propelmotor, samt eksperimenteret med funktionelt design. Eleverne arbejdede med at skabe den/de biler, som kunne klare 3 forskellige udfordringer bedst.
Et andet hold hed ”Boost dit billedkunst”. Her blev der arbejdet med billedfremstilling. Mange forskellige teknikker blev brugt. Hjemmelavet papir, tryk, collage samt arbejde med alle mulige forskellige materialer fx ansigter af cowboybukser i forskellige lyse og mørke nuancer.
På dette hold blev der også arbejdet med Raku. Eleverne lærte kvætse metoden med mange flotte skåle. Ballon metoden med de dejligste kugler. Pladeteknik, hvor der blev arbejdet med høns, som skal resulterere i et stort billede. De fik et stort indblik i, hvordan man behandler og arbejder med ler. Sidste kreadag blev det hele Rakubrændt i blæst og regnvejr, men humøret var højt.
I værkstedet med syning, filt og smykker arbejdede eleverne arbejdet med syning af tasker, penalhuse, filtdyr og smykker lavet af perler og cernit. Eleverne syede både i hånden og på symaskine, og kunne frit vælge mellem de forskellige projekter.

På Stop-motion holdet blev der arbejdet med animationsfilm lavet med modellervoks figurer. Det kaldes også clay-mation. Eleverne lavede modellervoksfigurer, som de flyttede rundt på og tog billeder af undervejs. Billederne blev klippet sammen til en film, så det ser ud til figurerne er levende. Undervejs blev de pinde og snore der holdt figurerne slettet fra billederne, så de ikke kan ses i den færdige film. Der blev også optaget tale og lagt musik ind på nogle af filmene.
Musikholdet arbejdede med lydoptagelser af Kim Larsen musik. Der blev desuden arbejdet hen mod en lille koncert fredag.
Alt i alt nogle gode dage, hvor børnene havde mulighed for at fordybe sig i forskellige kreativiteter på tværs af klasserne.
