FLEJSBORG: I 2003 fik Iris Pedersen et mærke i ansigtet og et i hovedbunden. Hun slog det hen og forsøgte at fortrænge det. I starten troede hun, det var bumser, men efterhånden begyndte mærkerne at væske og lugte.
I 2004 måtte hun bøje sig og søge læge. Her fik hun den melding, som mange mennesker forbinder med en dødsdom. Hun havde kræft. Hudkræft.
For Iris blev det en frygtelig nedtur med tudeture, og det var ikke just det, hun havde ventet.
Heldigvis har hun kun oplevet det danske sundhedsvæsen fra den positive side. Hun blev hurtigt opereret på Roskilde Amtssygehus. Arrene efter operationen var voldsomme, så en kosmetisk operation fulgte to år senere.
Flytter tilbage til Vesthimmerland
Midt i sin egen kamp mod kræften mister hun også sin mand. Efter hans død flytter hun i 2008 tilbage til Vesthimmerland, som hun er så glad for. Her møder hun sin gamle ven, Svend Pedersen, som hun havde kendt gennem 18 år. Men nu så de to på hinanden med helt andre og forelskede øjne.
Iris’ modgang var vendt til lykke. Og hun blev gift på ny. Men hudkræften er ikke kureret. Hun må igennem en ny operation i både ansigtet og på ryggen. Og flere gange må hun også gennem mindre kirurgiske indgreb for at forhindre mistænkelige pletter på huden i at udvikle sig.
Først hudkræft så brystkræft
I 2009 dumper der et brev ind af døren fra Region Nordjylland, der inviterer Iris til en mammografiundersøgelse, som tilbydes alle kvinder mellem 50 og 69 år. Iris er ovenpå igen og reagerer ikke på brevet.
-Svend sagde, at jeg skulle, men jeg synes, jeg var for gammel til det. Det var først efter pres fra Svends søster, som selv havde været turen igennem, at jeg tog ud på sygehuset, fortæller Iris.
Efter 3 uger ville Iris få besked om resultatet af undersøgelsen. Men allerede efter 3-4 dage var der bud efter hende. Der var fundet to knuder i det ene bryst, og hun skulle møde ind til en ultralydsscanning.
-Der kom en læge, som stak en kanyle ind gennem min brystvorte. Der græd jeg, erindrer Iris om den pinefulde undersøgelse.
Dommen var mindst ligeså ubehagelig. Endnu engang stak kræften sit modbydelig ansigt frem i Iris’ liv. Den 23. juni fik 2009 fik hun fjernet brystet på Hjørring Sygehus. Mens Iris alligevel var i narkose, ville lægerne undersøge hendes lymfe og operere, hvis de fandt noget der. Det gjorde de.
Da Iris vågnede, var hun blevet skåret op fra brystet og hele vejen over på ryggen. Som følge heraf kan hun i dag ikke løfte højre arm så højt som før operationen.
Ukuelig vilje
Det er som om, kræften har sat sig for at få Iris ned med nakken. Men sygdommen har gjort regning uden vært, for Iris har stadig stor appetit på livet.
Hun vil gerne hjælpe til, når der skal stables brænde på ejendommen i Flejsborg. Men det kan jo ikke hjælpe noget, siger Svend Pedersen, der sommetider må stoppe hustruens arbejdsiver.
Og opbakningen fra Svend er Iris taknemmelig for. Hun frygtede kort, at han ikke ville have hende, da hun måtte gennem den store brystkræftoperation.
-Men han har støttet mig i alt, siger hun taknemmelig og hengivent.
”Gnisten” i Vester Hornum
Siden 2010 har Iris deltaget i ”Gnisten” i Vester Hornum. Her mødes hun med andre kræftramte hver mandag og snakker og træner under ledelse af en fysioterapeut.
Det er den bedste start på ugen. Jeg ville bare ønske, der var flere mænd med, siger Iris Pedersen.
Sammen med andre fra ”Gnisten” deltog hun i september 2016 i Stafet for Livet i Aars. Her deltog hun som fighter, som er betegnelsen for de deltagere, der enten har eller har haft kræft. Mindre end en måned senere blev hun erklæret rask og fri for kræft.
Iris er ikke i tvivl. Hun er med igen, når 2017-udgaven af Stafet For Livet afholdes i næste måned i Aars.
-Det var fantastisk. Der var en helt særlig atmosfære, så det skal jeg med til igen, slutter en glad Iris Pedersen, der har besejret kræften og nyder livet.
