Kop & Kande indvier ny butik med kæmpe åbningssalg

FARSØ: På mandag er det så vidt. Kop og Kande byder indenfor i sin nyopførte 700 m2 store butik, med Nordjyllands største sortiment indenfor isenkram.

Mandag morgen kl. 8.00 åbner Kop og Kande sin nye 700 m2 store butik i Farsø Rådhuscenter. Begivenheden markeres med et kæmpe åbningssalg, som fremgår af den 40 sider store åbningsavis, som isenkræmmer Jørgen H. Jensen her står med i den nye butik, og som alle husstande i Vesthimmerland vil få ind af brevsprækken på lørdag.

Butikken har været under planlægning i 5 år, så det er selvsagt et kæmpe stort øjeblik, når isenkræmmer Jørgen H. Jensen på mandag kl. 8.00 slår dørene op til den imponerende butik, som har kunder fra store dele af Himmerland.

Selvom Kop & Kande de seneste uger har holdt flyttesalg med rabatter på op til 40% og den gamle butik har ligget underdrejet af kundetilstrømning, så fortsætter Jørgen H. Jensen ufortrødent sit salg – nemlig med et kæmpe åbningssalg.

I den forbindelse vil alle husstande i Vesthimmerland på lørdag få en 40 sider stor åbningssalgsavis ind gennem brevsprækken.

Der er købt isenkramvarer ind til åbningssalget for mange millioner kroner, og der bliver også virkelig mange penge at spare for kunderne. Langt de fleste varer til åbningssalget, som naturligvis er de kendte mærker, har Jørgen J. Jensen forhandlet sig frem til hos sine leverandører til en specialpris, og derfor vil der heller ikke være et ubegrænset antal af de annoncerede varer, men til gengæld rigtig mange forskellige varer at vælge imellem.   

Jørgen H. Jensen og hans medarbejdere er meget spændte på åbningsdagen. I en god uges tid har de nu glædet sig over de langt bedre rummelige forhold, som den nye butik byder. Også den helt nye indretning, som giver en meget mere overskuelig butik, kan kunderne glæde sig til. – Så der er kun at sige, vel mødt til et fantastisk åbningssalg, siger isenkræmmer Jørgen H. Jensen

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: