Kom og mød får, kalve og køer

TREND/DØSTRUP: Søndag er der oplevelser for hele familien, når landboforeningen Agillix inviterer til gratis gårdbesøg i hele Nordjylland.

Man kan komme helt tæt på køer, kalve og får, lege i halm og komme med op i de store landbrugsmaskiner, når ni gårde på tværs af Nordjylland åbner stalddørene for nysgerrige gæster.

Naturbruget på TAMU Vitskøl
En af gårdene er TAMU Naturbrug Vitskøl Kloster, som i mere end 30 år har brugt natur og landbrug til at møde unge, der har brug for ekstra hjælp til at begå sig på arbejdsmarkedet. 

– I “naturbrugsdelen” på Vitskøl arbejder de unge med Suffolk får, Hereford kødkvæg og landbrugs- og skovproduktion samt passer den historiske Sct. Gallen have. Gårdens dyr består af 50 ammekøer med opdræt og 30 får med opdræt, fortæller landmand og driftsleder Jørgen Bloch.  

Køer og kalve
Et andet af stederne er Døstrup Nørregård nær Hobro, hvor der drives mælkeproduktion. 

– På Døstrup Nørregård har vi omkring 300 Jerseykøer og 240 ungdyr. De bliver malket med fem malkerobotter, hvor de selv går til og fra malkning, hvilket giver en fleksibel hverdag for os og god dyrevelfærd for dyrene, fortæller Lars og Dorthe Bech Hansen.   

Her Lars og Dorthe Bech Hansen med en af kalvene på Døstrup Nørregaard som man kan hilse på i forbindelse med Åbent Landbrug på søndag.

På Døstrup Nørregård kan børnene blandt andet komme på traktortur, cykle på pedaltraktorer, prøve hoppekøerne og deltage i sjove aktiviteter hos den lokale afdeling af 4H.

Der vil også være smagsprøver fra Arla og mulighed for at se køerne bliver malket af robot.

– Hos os kan I opleve vores rolige og velpassede Jerseykøer og få et godt indblik i en moderne, men overskuelig mælkeproduktion. Vi glæder os til at vise jer rundt til Åbent Landbrug, siger Lars og Dorthe Bech Hansen. 

Gårdbesøgene er gratis
Åbent Landbrug i Nordjylland arrangeres i et samarbejde mellem landboforeningen Agillix og brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer og bygger på en 30 år lang tradition for at byde danskerne inden for i staldene.

-Åbent Landbrug handler om at skabe møder mellem landmænd og forbrugere. Vi oplever hvert år en stor interesse for at komme tættere på livet på landet og få indsigt i, hvordan dansk landbrug arbejder i dag, siger Jan Morre Christensen, projektleder hos Landbrug og Fødevarer for Åbent Landbrug

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.