Klimapolitikken i Vesthimmerland er ikke fornuftig

Joachim Marinus Damgaard Nygaard Andersen

Joachim Marinus Damgaard Nygaard Andersen

Af: Joachim Marinus Damgaard Nygaard Andersen, Kandidat for Danmarksdemokraterne til KV25, Søparken 2 Farsø

Til byrådsmødet den 27. marts var der en lang debat ved punkt 43 om statslig udpegning af energipark ved Svoldrup Kjær/Holme, hvor min partikollega og byrådsmedlem i Danmarksdemokraterne, Liselotte Lynge Jensen, trak vores støtte til projektet.

Der er mange årsager til dette, og den åbenlyse årsag er, at solceller er decideret grimme at se på. En anden årsag er, at vi i Danmarksdemokraterne ikke ønsker jernmarker i Vesthimmerlands Kommune, vi ønsker derimod kornmarker så langt øjet rækker.

Det er helt rigtigt, at både solceller og vindmøller bidrager positivt til at mindske udledningen af CO2 og forbrænde brændstoffer, hvilket selvfølgelig er en god ting for os alle, men spørgsmålet er bare på bekostning af hvad?

Ifølge Dansk Naturfredningsforening er de heller ikke tilhænger af solceller på jorden. For at beskytte landskaber og natur anbefaler de, at solceller primært placeres på tagene og i industriområder. Vindmøller på land laver støjgener ifølge Viden om Vind. Hvad med den grønne omstilling?

Jeg, Joachim Marinus Damgaard Nygaard Andersen, som kandidat for Danmarksdemokraterne, er meget optaget af den grønne omstilling, og derfor vil jeg kæmpe for, at Dansk Naturfredningsforenings anbefaling bliver fulgt, og vi placerer solceller på tagene. På den måde bliver der taget hensyn til jer borgere, landbruget, naturen og miljøet. For det vil jo være et paradoks, hvis vi bidrager til at reducere udledningen af CO2, men samtidig forvolder skade på naturen og biodiversiteten. Jeg vil ikke være med til, at vi placerer vindmøller på land, som forårsager støjgener, som de gør. Tingene skal gå hånd i hånd, og det er jeg allermest optaget af: borgeres ve og vel i denne sammenhæng og i alle andre sammenhænge. Jeg ser det som min vigtigste opgave, hvis jeg bliver valgt at sikre jer borgeres ve og vel og et liv med så meget frihed som muligt for den enkelte, så I kan indrette jeres liv, som I ønsker det.

Så for at opsummere, hvad der vil være en fornuftig klimapolitik i Vesthimmerlands Kommune som vi har foreslået fra Danmarksdemokraterne er: 1. Solceller på tagene, 2. Vindmøller til havs.

Det er konkrete, enkle og fornuftige løsninger.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.