Kirkerenovering fra A-Z

FARSØ: Totalrenoveringen af Farsø kirke er nu i fuld gang. For en måned siden blev den sidste gudstjeneste afholdt, inden håndværkerne rykkede ind og begyndte at rydde kirkerummet totalt.

Alt er ryddet ud af kirkerummet, dog med undtagelse af kirkeorgelet, der er forsvarligt pakket ind, så håndværkerne kan komme til med større maskinel

Frem til den 15. august anvendes Sognegården som kirkesal – og som det ses, er den meget anvendelig til formålet.

– Orgelet er det eneste der ikke pillet ned, fortæller menighedsrådsformand Lennart Fredgaard. Det er til gengæld pakket ind efter alle kunstens regler så det hverken bliver udsat for stød, støv eller fugt.

Efter at murerne gik i gang med at brække gulvene op, har vi kunnet konstatere at vi ikke kommer ned i jomfruelig jord med ny gulvkonstruktion og derfor heller ikke skal have nationalmuseet til at stå på vagt hele tiden efter eventuelle danefæ.

Fredag den 8. januar havde kirken fint besøg, da det havde lykkedes menighedsrådet at få biskob Carsten Nissen, kgl. Bygningsinspektør og repr. for nationalmuseet og provstiudvalget til at møde op samtidig.

– Begrundelsen for dette møde var, at vi have ønsker som vi ad sædvanlig ikke kunne få igennem og det lykkedes da også at komme næsten i mål, fortæller Lennart Fredgaard. Det sidste ønske er i skrivende stund endnu ikke opfyldt, men der er en begrundet forventning om også at få det opfyldt, oplyser menighedsrådsformanden videre.

– Vi forventer, at kunne genåbne kirken den 15. august, da håndværkerne arbejder ihærdigt og indtil videre er en smule foran planen. Så vi følger spændt det fremadskridende arbejde og vælger med stor omhu materialer, så kirken bliver så smuk og funktionsrigtig som muligt.

Mens arbejdet står på, sker de kirkelige handlinger i Sognegården. Der har nu været gudstjeneste fire gange, hvoraf de to har været med dåbshandling. Hertil kommer flere begravelser.

– Vi kan lykkeligvis konstatere, at alt fungerer fint, men da det er et stort arbejde at ændre den store sal fra den daglige opstilling til kirkesal, kan der kun foregå begravelse om lørdagen. Det er dog lavet aftale med Strandby Kirke, så begravelser i løbet af ugen kan foregå der, slutter Lennart Fredgaard.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: