Af: Pia Buus Pinstrup, Medlem af Regionsrådet og Byrådet i Vesthimmerlands Kommune for Det Konservative Folkeparti
Antallet af administrative ansatte i sundhedsvæsenet har været markant stigende gennem de seneste år. Frontpersonalet, også kendt som “de varme hænder”, har jeg hørt råbe op længe og stille det enkelte, men gode spørgsmål: “Hvad kan vi bruge alle disse administrative medarbejdere til og er de til glæde for patienterne?”
Sandheden er, at vi bruger en anseelig del af vores driftsmidler i såvel region som kommune på vores administrative ansatte. Penge og skattekroner som vi kunne have tilført i frontlinien. Men som politiker er jeg altid blevet forsikret om, at en stor del af udviklingen i det offentlige sker netop gennem det administrative lag.
Vi er utroligt nok kommet igennem Covid19 krisen uden at tingene kollapsede ude i frontlinjen. Tværtimod, så har alle på gulvet i sundhedsvæsenet nok mærket at der blev rykket tættere sammen om selve opgaven. Vi så eksempelvis, hvordan sygehuset i Farsø i løbet af en uge var gået fra at være regionens største ortopædkirurgiske kapacitet til at omstille sig til at modtage 108 corona patienter. Fokus ude i frontlinien har netop været kerneopgaven – nemlig at behandle og pleje de patienter der har brug for det.
Vi har hermed fået bevist at sygehusene er nogle veldrevne, effektive og omstillingsparate supertankere, der lynhurtigt kan agere i forhold til den nødvendige situation.
Vi kan bestemt ikke undvære administrative medarbejdere til så stor en virksomhed som Regionen er, men at biksen tilsyneladende kan køre helt upåvirket videre uden alle de såkaldte “kolde hænder” er alligevel tankevækkende.
At driften er lykkes under Covid19 kan vi kun tilskrive frontpersonalet. Jeg synes dette giver stof til eftertanke forud for de kommende budgetforhandlinger.
