VESTER HORNUM: Kyokushinkai Karateskole i Vester Hornum vokset sig stille og roligt større og større.
Det var derfor en rigtig god beslutning, at følge op på den stigende efterspørgsel, og starte et børnehold for børn i alderen 5 – 12 år. Holdet har fået navnet Karate Kidz.
Det er en stor fornøjelse at undervise alle de energifyldte unger, og vi får heldigvis løbende flere og flere elever ind på holdet, siger senpai Kim Trier Larsen.
Som den mindste karateskole i Dansk Karate Union, har Kyokushinkai mulighed for en løbende optagelse af nye elever på både Karate Kidz holdet og på Voksenholdet
Så alle børn, unge og voksne er velkomne i vore hyggelige omgivelser, siger senpai Kim Trier Larsen.
Vore døre er altid åbne når vi har undervisning og man er til enhver tid velkommen til at komme forbi og få en kop kaffe og en snak om hvad vi laver i vore Dojo.
Vi får en stadig større forespørgsel om opvisninger på skoler, byfester og mange andre arrangementer i hele Himmerland og det er jo rigtig skønt.
Vore elever ser meget frem til disse arrangementer og træner hårdt og yder deres bedste i alle træninger op til arrangementerne.
Vi har ligeledes en kæmpestor opbakning fra forældre og andre pårørende og det er jo fantastisk med så stor opbakning fra både elever, forældre, andre pårørende og tilmed bedsteforældre.
Der er ikke mange karateskoler der har den slags opbakning og så har vi jo også byens borgere og vore sponsorer der bakker os godt op.
Den sidste weekend i januar var Kyokushinkai repræsenteret med tre elever på Danish Wintercamp 2012 i Kalundborg, som var arrangeret af Dansk Karate Union.
Det var 3 dage med masser af træning i Kihon, Ido-Kihon og Kata. Meget af træningen fandt sted på et stort Idrætscenter i Kalundborg, men da det jo var en rigtig Vinterlejr var der selvfølgelig også en del træning ude i det kolde frostvejr, og natten til lørdag var der nattræning, som også foregik udendørs.
Søndag morgen var helt perfekt, der var sneen kommet til Kalundborg og efter en god træning i Idrætscenteret, som blev afsluttet med 1.000 spark i takt, så var det ud i den hvide sne og træne med bar overkrop.
Vi blev spurgt om vi ville komme ud på Blære Skole og lave en opvisning i forbindelse med deres Asiatiske aften, og det ville vi da gerne. Det blev en rigtig god opvisning, med demonstration af normal Kihon, Ido Kihon, Kamp og selvfølgelig forskellige Kata.
Folk fik også muligheden for at smage på ægte grøn japansk the, som ikke kan købes i den normale detailhandel, men som skal bestilles hjem fra importører.
Nogle kunne lide smagen af det, mens andre absolut ikke kunne lide den slags.
Der sker hele tiden nye ting i Kyokushinkai Himmerland. Vi er bl.a. ved at arrangere et større arrangement senere på året, men det vil vi komme nærmere ind på, når tiden nærmer sig.
Vi får i den kommende tid besøg af en del gæsteinstruktører fra hele landet, som vi ser meget frem til, det er altid skønt når vi har den slags besøg i vores Dojo, slutter senpai Kim Trier Larsen.